-1- -2- -3- -4- -5- -6- -7- -8- -9- -10- -11- -12- -13- -14- -15- -16- -17- -18-
9-1
Den Højeste Herre sagde: Min kære Arjuna, fordi du ikke er misundelig, vil Jeg åbenbare dig denne mest hemmelighedsfulde viden og dens realisering. Når du har lært dem at kende, vil du blive befriet fra lidelse i den materielle verden.
Forklaring: I dette vers begynder Krishna at undervise Arjuna i den mest hemmelige åndelige lære, som er den højeste form for åndelig viden og selvrealisering. Krishna siger, at han afslører det for Arjuna, fordi Arjuna ikke er misundelig, hvilket indikerer Arjunas rene hjerte og parathed til at acceptere denne viden. Denne viden og dens realisering vil sætte Arjuna i stand til at blive befriet fra den lidelse, der er forbundet med materiel eksistens, og Arjuna ønsker nu at lære den mest hemmelige viden og dens realisering for at blive befriet fra lidelse i den materielle verden.
9-2
Denne viden er videnens konge, alle hemmelighedernes hemmelighed. Det er den reneste viden, og da den giver en direkte oplevelse af selvrealisering, er det fuldkommen viden. Den er evig, og det er en fornøjelse at lære den.
Forklaring: I dette vers giver Krishna en detaljeret beskrivelse af den højeste åndelige viden, som han afslører for Arjuna. Denne viden er speciel og skiller sig ud med flere unikke egenskaber.
9-3
De, der ikke henvender sig til denne tjeneste med hengivenhed, o, fjendeovervinder, kan ikke nå Mig. Derfor vender de tilbage til kredsløbet af fødsel og død i denne materielle verden.
Forklaring: I dette vers angiver Krishna, at mennesker, der ikke har tro på Hans lære, er bestemt til at vende tilbage til kredsløbet af fødsel og død. Det understreger vigtigheden af tro og hengivenhed på vejen til åndelig befrielse. Krishna tiltaler Arjuna som fjendeovervinder og indikerer, at selv åndelige fjender - vantro og tvivl - skal overvindes for at opnå Guddommelig bevidsthed.
9-4
Jeg gennemsyrer hele dette univers i min umærkelige form. Alle væsener eksisterer i mig, men jeg er ikke i dem.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna sin guddommelige tilstedeværelse i hele universet og sit forhold til væsener. Selvom universet er gennemtrængt af guddommelig energi, er Krishna ikke begrænset eller bundet af individuelle væsener. Han overskrider den materielle verden og forbliver umærkelig, men samtidig eksisterer alle væsener i Ham, men Han er ikke i dem.
9-5
Og alligevel befinder alt skabt sig ikke i Mig. Se min overnaturlige magt! Selvom jeg opretholder alle levende væsener og er overalt, er jeg ikke en del af denne kosmiske manifestation, for jeg er selv kilden til skabelse.
Forklaring: Dette vers lærer, at Gud er allestedsnærværende, men fri for materielle bindinger. Ved at forstå dette guddommelige paradoks kan man frigøre sig fra verdslig tilknytning og stræbe efter åndelig enhed med det guddommelige. Det opfordrer til at forstå Guds tilstedeværelse overalt og samtidig indse, at Han er over alle materielle begrænsninger, fordi Han opretholder alle levende væsener og er overalt, men samtidig ikke er en del af denne kosmiske manifestation, fordi Han er skabelsens kilde.
9-6
Ligesom en stærk vind, der altid befinder sig i himlen, blæser overalt, skal du også vide, at alle skabte væsener befinder sig i mig.
Forklaring: I dette vers bruger Krishna et eksempel til at hjælpe Arjuna med at forstå, hvordan alle levende væsener eksisterer i Ham, ligesom vinden eksisterer i rummet og samtidig bevæger sig frit. Det peger på Krishnas allestedsnærværende natur og hans evne til at opretholde universet, mens han bevarer uafhængigheden af det, og dette eksempel hjælper med at forstå Krishnas allestedsnærværende natur og hans evne til at opretholde universet, mens han bevarer uafhængigheden af det.
9-7
Åh, Kuntīs søn, ved tidsalderens afslutning går alle materielle manifestationer ind i min natur, og ved begyndelsen af en anden tidsalder skaber jeg dem igen med min kraft.
Forklaring: I dette vers beskriver Krishna den kosmiske cyklus, hvor hele den materielle verden og alle levende væsener eksisterer og forsvinder. Han forklarer, at ved afslutningen af den kosmiske cyklus (i slutningen af en lang periode) vender alle væsener tilbage til Hans natur, og ved begyndelsen af en ny kosmisk cyklus manifesterer Han dem igen.
9-8
Hele den kosmiske orden er underlagt mig. Efter min vilje manifesterer den sig selv igen og igen, og efter min vilje bliver den til sidst tilintetgjort.
Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at forklare, hvordan Han skaber universet og alle levende væsener igen og igen, som er underlagt den materielle natur. Denne proces foregår cyklisk, og væsenerne er underlagt naturens magt.
9-9
Åh, Dhananjaya, alle disse handlinger binder Mig ikke. Jeg er altid ligegyldig, overnaturlig til disse materielle handlinger.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at selvom Han er universets skaber og opretholder, forbliver Han ubundet og fri fra disse handlinger. Han er over alle materielle handlinger og deres konsekvenser og bevarer sin guddommelige uafhængighed og fred. Krishna tiltaler Arjuna som Dhananjaya ("erobreren af rigdom"), hvilket minder ham om, at sand rigdom er åndelig frigørelse, ikke materiel tilknytning.
9-10
Denne materielle natur, som er en af mine energier, virker under min ledelse, åh, Kuntīs søn, og skaber alle de bevægelige og ubevægelige væsener. I overensstemmelse med dens love bliver denne manifestation skabt og tilintetgjort igen og igen.
Forklaring: Dette vers lærer, at universets cykliske udvikling sker under Guds ledelse. Alt, hvad der sker, er relateret til guddommeligt tilsyn. Det er netop dette guddommelige tilsyn, der er årsagen til, at universet konstant ændrer sig og udvikler sig. Mennesket skal være klar over, at den materielle naturs handling er en del af den guddommelige plan, og at mennesker er en del af denne plan. Ved at forstå dette kan man acceptere den guddommelige orden og stræbe efter enhed med det guddommelige, at den materielle natur er en af Guds energier og fungerer under Hans ledelse. Krishna tiltaler Arjuna som Kuntīs søn for at henvise til Arjunas forbindelse til visdommens og adelens arv. Denne tiltale opfordrer også Arjuna til at forstå Krishnas guddommelige rolle i styringen af universet.
9-11
Tåber håner Mig, når Jeg kommer i menneskeskikkelse. De kender ikke min overnaturlige natur som den Allerhøjeste Herre over alt, hvad der eksisterer.
Forklaring: I dette vers påpeger Krishna, at mennesker, der mangler forståelse for Hans guddommelige natur, ikke genkender Ham som Gud, når Han optræder i den materielle verden i menneskeskikkelse. Disse mennesker er ikke i stand til at se Hans højeste væsen og guddommelige overnaturlige natur.
9-12
De, der er vildledte på denne måde, holder sig til dæmoniske og ateistiske synspunkter. I denne besatte tilstand lider deres håb om befrielse, deres frugtbare handlinger og deres erhvervede viden nederlag.
Forklaring: Dette vers lærer, at mennesker, der lever styret af materielle ønsker, ikke kan opnå åndelig perfektion. For at undgå illusion skal man udvikle en forståelse for det guddommelige og undgå den dæmoniske natur, der er baseret på egoisme og materialisme. De, der følger den materielle illusion og ikke forstår den guddommelige sandhed, er fanget i deres egne forfængelige handlinger og ønsker, og sådanne menneskers håb om befrielse, deres frugtbare handlinger og deres erhvervede viden vil lide nederlag. Sådanne mennesker er under indflydelse af en dæmonisk natur og kan ikke opnå åndelig forståelse.
9-13
Åh, Pārtha, de, der ikke er faret vild, de store sjæle, er under beskyttelse af den guddommelige natur. De hengiver sig fuldt ud til tjeneste, fordi de kender Mig som Guds Højeste Personlighed, den oprindelige og uudtømmelige.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan de store sjæle handler - dem, der har realiseret den guddommelige natur og har henvendt sig til Gud med fuldstændig hengivenhed og et ønske om at tjene Ham. Disse mennesker forstår, at Krishna er skaberen af alle væsener og den uforanderlige Herre.
9-14
De, der altid lovpriser Min herlighed, ufortrødent og med stor beslutsomhed stræber, bøjer sig foran Mig, disse store sjæle tilbeder konstant Mig med kærlighed.
Forklaring: I dette vers beskriver Krishna handlinger og indstilling hos dem, der er fuldt hengivne til guddommelig tjeneste, og disse store sjæle ærer konstant Gud med kærlighed og hengivenhed. Disse mennesker er konstant hengivne til Guds herlighed og tilbedelse og gør det med urokkelig beslutsomhed og dyb hengivenhed.
9-15
Andre, der beskæftiger sig med ofring, udvikler viden, tilbeder Den Højeste Herre som den eneste uden en anden, som den manifesterede i mangfoldighed og som den kosmiske form.
Forklaring: I dette vers beskriver Krishna forskellige tilgange til, hvordan folk tilbeder det guddommelige, og disse tilgange afspejler forskellige niveauer af forståelse og grader af åndelig udvikling. Disse tilgange er forskellige, men de fører alle til den samme guddommelige kilde. Nogle tilbeder Gud som et enkelt væsen, andre ser mangfoldighed, og andre igen forstår Gud som det altomfattende univers ansigt. • Offer med viden – Vidensoffer betyder, at folk ofrer deres materielle tilknytninger og søger viden om det guddommelige. De, der praktiserer denne vej, dedikerer sig til at lære Gud at kende gennem visdom og forståelse. • Andre tilbeder Mig – Krishna påpeger, at folk tilbeder ham på forskellige måder. Uanset hvilken form for tilbedelse de vælger, fører det dem alle til ham. • Som Det Ene – Nogle mennesker forstår det guddommelige som en forenet kraft, der er grundlaget for al eksistens. De opfatter Gud som et enkelt, udeleligt væsen. • Som Mangfoldigheden – Andre opfatter mangfoldigheden af det guddommelige. De ser Gud som forskellige former og aspekter, der manifesterer sig i forskellige former, guddomme eller principper. • Som Universets ansigt – Nogle tilbeder Gud som den altomfattende kraft, der er til stede i hele universet. De ser Gud i essensen af hver skabning og hvert væsen. Dette vers viser, at Krishna accepterer alle former for tilbedelse, uanset om de er baseret på princippet om enhed, mangfoldighed eller et kosmisk syn. Det understreger Krishnas altomfattende natur og evne til at omfatte forskellige trosretninger og åndelige tilgange.
9-16
Men ritualet er Jeg, offeret er Jeg, hengivenhed til forfædre er Jeg, lægeplanten er Jeg, den transcendente sang er Jeg. Jeg er også smørret, og Jeg er ilden, og Jeg er offergaven.
Forklaring: I dette vers understreger Krishna sin allestedsnærværelse og enhed med alle ofre og ritualer, der udføres. Han viser, at han er essensen af enhver ofring og åndelig handling og er til stede i hvert aspekt af den, at Han er hele ritualet, offeret, offergaven osv.
9-17
Jeg er denne verdens far, mor, vedligeholder og bedstefar. Jeg er målet med viden, renseren og stavelsen Om. Jeg er også Rigveda, Samaveda og Yajurveda.
Forklaring: I dette vers understreger Krishna sin allestedsnærværelse og altomfattende natur. Han forklarer, at han er grundlaget og grundprincippet for al skabelse, der ligger bag al viden, velsignelser og rituelle praksisser.
9-18
Jeg er målet, vedligeholderen, herren, vidnet, boligen, tilflugtsstedet og den kæreste ven. Jeg er skabelse og ødelæggelse, grundlaget for alt, et sted med fred og det evige frø.
Forklaring: I dette vers peger Krishna på sin mangefacetterede og allestedsnærværende natur og beskriver, hvordan han er kilden, vedligeholderen, vidnet og målet for alle ting og eksistens. Han viser sin fulde overlegenhed og altomfattende tilstedeværelse.
9-19
Åh, Arjuna, Jeg giver varme, Jeg holder tilbage og sender regn. Jeg er udødelighed, og Jeg er den personificerede død. Både eksistens og ikke-eksistens er i Mig.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan Han er ansvarlig for alle naturens og eksistensens cyklusser, og Han er både eksistens og ikke-eksistens, og alt er i Ham. Han er til stede i både skabelses- og ødelæggelsesprocessen, og Hans natur omfatter alt – fra den fysiske verden til udødelighed og død.
9-20
De, der studerer Vedaerne og drikker den guddommelige drik, der stræber efter planeter, hvor der bor himmelske væsener, tilbeder Mig indirekte. Efter at være renset fra syndige konsekvenser bliver de født på den gudfrygtige planet, hvor de nyder guddommelige glæder.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at folk, der har lært de tre Vedaer og udfører ritualer og ofringer i søgen efter det himmelske rige, modtager en belønning i himlen og nyder guddommelige glæder, og de tilbeder Gud indirekte. Disse mennesker søger dog kun midlertidige fordele i det himmelske rige, hvilket er timelig glæde, ikke evig befrielse.
9-21
Således, efter at have nydt de omfattende himmelske sanseglæder og udtømt frugterne af deres gudfrygtige handlinger, vender de tilbage til denne jordiske planet. De, der søger sansefornøjelse ved at følge principperne i de tre Vedaer, opnår kun gentagen fødsel og død.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at de, der følger Veda-ritualer og udfører ofringer for at nå den himmelske verden, nyder himmelske glæder, men disse fornøjelser er forbigående. Når deres fortjenester er opbrugt, vender de tilbage til den dødelige verden og deltager igen i cyklussen af fødsel og død.
9-22
Men til dem, der altid tilbeder Mig med udelelig hengivenhed og mediterer over Min transcendente form, – til dem bringer Jeg det, der mangler, og bevarer det, de har.
Forklaring: I dette vers understreger Krishna sit løfte til dem, der tjener ham med et udeleligt sind og fuld hengivenhed, at han tager sig af deres behov og sørger for både åndelig og materiel velvære. Han angiver, at han tager sig af deres behov og sørger for både åndelig og materiel velvære.
9-23
De, der med tro tjener andre guder, åh, Kuntis søn, tilbeder i sandhed Mig, men de gør det forkert.
Forklaring: Dette vers lærer, at selvom folk kan tilbede forskellige guddomme med tro, er den mest komplette vej den direkte tilbedelse af den guddommelige kilde – Krishna, og at en sådan tilbedelse er forkert, fordi den ikke er rettet direkte mod den Højeste Herre. Selvom alle guder er en del af Krishnas manifestationer, fører direkte hengivenhed til Ham til fuldstændige velsignelser og åndelig befrielse. Deres tilbedelse er dog ikke fuldstændig, fordi den ikke foregår på den korrekte måde, ved direkte at henvende sig til Krishna som den højeste Gud.
9-24
Jeg er nyder af alle ofre og Herren, men de, der ikke virkelig erkender mig, falder fra vejen.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at Han er den ultimative modtager og nyder af alle ofre og ritualer, men folk er ikke klar over det. Som følge heraf afviger de fra den sande åndelige vej, da de ikke forstår, at alle deres handlinger er rettet mod den guddommelige kilde - Krishna.
9-25
De, der tilbeder guderne, vil blive født blandt guderne; de, der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder spøgelser og ånder, vil blive født blandt disse væsener; og de, der tilbeder mig, vil bo hos mig.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at et menneske opnår det mål, det stræber efter, og som det tilbeder, at de, der tilbeder forskellige væsner, når disse væseners niveau, men de, der tilbeder Krishna, når Hans evige bolig. Forskellige tilbedelsesobjekter fører til forskellige destinationer, og afhængigt af hvad en person tilbeder, når han også det tilsvarende sted eller væsen.
9-26
Hvis nogen tilbyder mig et blad, en blomst, en frugt eller vand med hengivenhed, accepterer jeg dette tilbud fra den, hvis hjerte er rent.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at selv det mest enkle tilbud, hvis det gøres med hengivenhed og et rent hjerte, accepteres med glæde. Denne tanke understreger, at det Guddommelige ikke kræver dyre eller komplekse ofre, men snarere sand hengivenhed og kærlighed. Denne tanke inviterer til at praktisere uselvisk tjeneste og hengivenhed til Gud i stedet for at fokusere på materielle værdier, hvilket indikerer, at det ikke er gavens materielle værdi, der er vigtig for Gud, men den kærlighed og hengivenhed, hvormed den gives.
9-27
Ak, Kuntis søn, hvad du end gør, hvad du end spiser, hvad du end ofrer eller giver, hvilke askeser du end udfører - gør det hele som en indvielse til mig.
Forklaring: I dette vers indikerer Krishna, at alle menneskets handlinger - uanset om de er hverdagsagtige eller hellige - bør udføres til Guds ære. Det betyder, at hele menneskets liv kan blive en åndelig praksis, hvis han gør det med den hensigt at dedikere sine handlinger til det Guddommelige.
9-28
På denne måde vil du blive befriet fra handlingernes lænker og deres gode og dårlige frugter. Med dette princip om forsagelse i dit sind vil du blive befriet og komme til mig.
Forklaring: I dette vers lærer Krishna, hvordan et menneske kan blive befriet fra handlingens lænker, der binder ham til både gunstige og ugunstige konsekvenser af handlinger. Befrielsen sker gennem opgivelse af egoistiske ønsker og åndelig disciplin (enhed med det guddommelige). Når et menneskes sind bliver forenet med Gud, opnår han åndelig frihed og guddommelig bevidsthed.
9-29
Jeg er lige for alle væsener; Jeg har ingen, der er ubehagelig, og ingen, der er specielt kære. Men de, der tilbeder mig med hengivenhed, er i mig, og jeg er i dem.
Forklaring: Dette vers lærer, at selvom Gud er lige over for alle, skaber sand hengivenhed og tilbedelse et særligt bånd til det Guddommelige, at de, der tilbeder Gud med hengivenhed, er i Ham, og Han er i dem. De, der tilbeder med hjertet, kan føle Guds nærvær i deres liv og føle enhed med Ham. Hengivenhed er nøglen til åndelig enhed med Krishna.
9-30
Selv hvis nogen begår de største synder, men er engageret i hengiven tjeneste, skal han betragtes som hellig, fordi han er besluttet på at gå den rigtige vej.
Forklaring: Dette vers lærer, at ingen fortid kan hindre et menneskes åndelige udvikling, hvis han forpligter sig til at følge Gud med fuld hengivenhed, at selv den største synder kan blive hellig, hvis han virkelig overgiver sig til Gud. En person kan blive befriet fra sine fejl og blive en retfærdig person, hvis hans hjerte virkelig er dedikeret til Gud. Hengivenhed og hjertets renhed er nøglen til åndelig befrielse.
9-31
Han bliver hurtigt retfærdig og opnår varig fred. Ak, Kuntis søn, forkynd med sikkerhed, at min bhakta aldrig går til grunde.
Forklaring: I dette vers understreger Krishna, at selv dem, der tidligere har begået fejl eller handlet dårligt, hvis de er dedikerede med fuld hengivenhed til Gud, hurtigt bliver retfærdige og opnår evig fred. Æreren, eller den hengivne, som vender tilbage til den guddommelige vej, er befriet fra sine fejl og når den guddommelige velsignelse. Krishna forsikrer, at Hans ærer aldrig går tabt og ikke forgår, fordi de er beskyttede og guidede.
9-32
Ak, Pārtha, de, der søger tilflugt hos mig, uanset deres oprindelse - kvinder, købmænd, arbejdere eller endda dem, der er født i syndige familier - kan nå det højeste mål.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at guddommelig nåde er tilgængelig for alle, uanset deres fødsel eller sociale status, at selv dem, der traditionelt betragtes som mindre privilegerede grupper i samfundet, kan nå det højeste åndelige mål, hvis de søger tilflugt i Krishna. Kaste, køn eller samfundsmæssig rolle begrænser ikke muligheden for at nå det åndelige mål, hvis en person henvender sig til Krishna med hengivenhed. Krishna henvender sig til Arjuna som Pārtha for at understrege, at en Guds ærer kan komme fra ethvert lag af samfundet, og at de alle er lige på den åndelige vej.
9-33
Hvor meget større er de retfærdige, præster, hengivne og hellige herskere, der i denne flygtige, lidelsesfyldte verden tjener mig med kærlighed og hengivenhed.
Forklaring: I dette vers understreger Krishna, at selv gejstlige og kongelige vismænd (hellige herskere), der er højt værdsatte i samfundet og åndeligt udviklede, er kaldet til at dedikere sig til tilbedelsen af Gud, at hvis sådanne højtstående personer søger tilflugt i Gud, så hvor meget mere skulle almindelige mennesker gøre det, der lever i denne midlertidige og lidelsesfyldte verden. Hvis sådanne mennesker, der betragtes som hellige og vise, tilbeder Gud, så kan og bør alle andre også gøre det, især i betragtning af verdens midlertidige og lidelsesfyldte natur.
9-34
Tænk altid på Mig, bliv Min hengivne, tilbed Mig og ydmyg dig for Mig. Ved fuldstændig at fokusere på Mig, vil du helt sikkert komme til Mig.
Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan et menneske kan nå Ham og blive ét med det Guddommelige. Dette vers afslører fire vigtige praksisser, der gør det muligt for et menneske at komme tæt på Gud og opnå åndelig frigørelse. • Tænk altid på Mig – Krishna opfordrer til, at et menneske altid skal være åndeligt orienteret mod Ham. Det betyder konstant meditation og fokus på det Guddommelige. • Bliv Min hengivne – Et menneske skal være en tilbeder af Krishna – med ægte kærlighed og hengivenhed. En tilbeder er en, der lever for at tjene Gud og være i enhed med Ham. • Tilbed Mig – Krishna opmuntrer folk til at tilbede Ham, hvilket betyder at udføre ritualer, åndelige praksisser og ofre til Gud med kærlighed og respekt. Dette er en spirituel disciplin for hengivenhed – en vej, der fører til åndelig vækst gennem hengiven tjeneste. • Bøj dig for Mig – Krishna opfordrer Arjuna til at bøje sig for Ham, hvilket symboliserer ydmyghed og fuld tillid til Gud. At bøje sig for Gud er et tegn på, at et menneske opgiver sit ego og tilbyder sig selv fuldstændigt til Gud. En sådan åndelig vej, der er baseret på kærlighed og hengivenhed, garanterer, at et menneske vil komme til Gud, at ved fuldstændig at fokusere på Krishna, vil et menneske helt sikkert komme til Ham. • Sådan kommer du til Mig – Ved at følge disse fire praksisser vil et menneske nå Gud og blive ét med Ham. Dette er vejen til guddommelig bevidsthed og befrielse fra materielle bindinger. • For Jeg er dit hovedmål – Krishna understreger, at hvis et menneskes hovedmål er Gud, vil han helt sikkert opnå guddommelig bevidsthed.
-1- -2- -3- -4- -5- -6- -7- -8- -9- -10- -11- -12- -13- -14- -15- -16- -17- -18-