8-1

Arjuna spurgte: Åh, Herre, åh, Højeste, hvad er guddommelig bevidsthed? Hvad er sjælen? Hvad er frugtbare handlinger? Hvad er denne materielle manifestation? Og hvad er himmelske væsener? Forklar mig venligst det.

Forklaring: I dette vers stiller Arjuna flere spørgsmål til Krishna for at forstå den dybere betydning af åndelige og materielle realiteter. Han ønsker at forstå forskellige begreber relateret til guddommelig bevidsthed (Brahman), legemet (sjælen, her som selvbevidst), frugtbare handlinger (karma), materiel manifestation og guderne. Arjuna tiltaler Krishna som Purushottama (det højeste menneske eller Gud), hvilket indikerer Krishnas højeste visdom og forståelse af livet.

8-2

Hvordan bor ofringens herre i denne krop, og i hvilken del af kroppen, ak, Madhusudana? Og hvordan kan de, der er hengivne til åndelig tjeneste, genkende Dig på dødstidspunktet?

Forklaring: I dette vers fortsætter Arjuna med at stille spørgsmål til Krishna, idet han søger afklaring om forskellige åndelige begreber. Han ønsker at vide, hvad det oprindelige offer (overofferet) er, og hvordan det eksisterer i kroppen. Han spørger også, hvordan Gud kan genkendes på dødstidspunktet af dem, der har været i stand til at kontrollere deres sind og sjæl. Arjuna henvender sig til Krishna som Madhusudana, hvilket indikerer Hans evne til at ødelægge de forhindringer, der står i vejen for åndelig erkendelse.

8-3

Den Højeste Herre sagde: Den uforgængelige, transcendente levende enhed kaldes guddommelig bevidsthed, og dens evige natur kaldes sjælen. Den handling, der bestemmer de inkarnerede væseners fremkomst i materielle kroppe, kaldes handling eller frugtbare handlinger.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna flere åndelige begreber. Han definerer guddommelig bevidsthed, Oversjælen (sjælens essens) og handling (handling) for at hjælpe Arjuna med at forstå livets principper, og hvordan de fungerer i Universet. • Det uforgængelige er den højeste Guddommelige bevidsthed – Guddommelig bevidsthed er den uforanderlige, evige og uforgængelige essens. Det er det højeste princip, der eksisterer uden for tid og rum, og som overgår den materielle verden. • Særprægethed kaldes Oversjælen – sjælens essens er menneskets indre særpræg, hans åndelige natur. Det refererer til menneskets sjæl og dens forbindelse til guddommelig bevidsthed. • Den skabende handling kaldes handling – handling er den handling, der skaber og opretholder livet i Universet. Det er udtrykket for den skabende kraft, der skaber levende væsener og processer i den materielle verden. Dette vers understreger de grundlæggende elementer i livet - guddommelig bevidsthed, som er den evige åndelige virkelighed, Oversjælen, som refererer til menneskets sjæls natur, og handling, som regulerer handlinger og livsprocesser.

8-4

Ak, den bedste af de inkarnerede væsener, den fysiske natur, der konstant ændrer sig, kaldes den materielle verden. Universets form, der omfatter alle guder, såsom Solen og Månen, kaldes den guddommelige. Og Jeg, som den Højeste Sjæl, der bor i hjertet af hvert inkarneret væsen, er ofrenes Herre. Denne guddommelige form omfatter alle bevægelige og ikke-bevægelige væsener.

Forklaring: I dette vers giver Krishna Arjuna en forklaring på den materielle og guddommelige verdens manifestationer samt sin egen rolle som ofrenes Herre. Han beskriver den fysiske natur som konstant foranderlig, men den åndelige essens som evig og uforanderlig. • Grundlaget for den materielle verden er den forgængelige eller foranderlige tilstand: Denne materielle verden er underlagt konstant forandring og undergang. • Åndelig styrende kraft: Den højeste ånd eller himmelske guddom, der styrer Universet. Det er den kosmiske essens eller guddommelige bevidsthed, der står over den materielle verden. • Offerprincippet: Verset understreger, at Krishna selv er den højeste offerkraft, der symboliserer ofringens åndelige essens og dens forbindelse til den guddommelige bevidsthed. Dette vers understreger, at der i Universet eksisterer tre vigtige principper – den materielle verden, den åndelige styrende kraft og offerprincippet, som er forbundet med den guddommelige bevidsthed.

8-5

Og den, der ved livets afslutning forlader kroppen og husker Mig alene, opnår straks Min tilstand. Derom er der ingen tvivl.

Forklaring: Dette vers lærer, at for at opnå guddommelig bevidsthed er det vigtigt at forberede sig åndeligt hele livet igennem, især i dødsøjeblikket. Et menneske, der forlader kroppen, skal huske Krishna. En person, der er fokuseret på Gud i dødsøjeblikket, opnår befrielse fra fødslens og dødens kredsløb og opnår forening med det Guddommelige.

8-6

Uanset hvilken eksistensstilstand en person husker, når han forlader kroppen, ak, Kuntīs søn, den tilstand vil han helt sikkert opnå.

Forklaring: Dette vers lærer, at det er vigtigt at leve åndeligt bevidst og udvikle sit sind, så menneskets bevidsthed i dødsøjeblikket er rettet mod Gud. Tanker og handlinger i hele livet spiller en afgørende rolle for at sikre åndelig befrielse og evig forening med det Guddommelige. Krishna tiltaler Arjuna som Kuntīs søn og angiver, at en persons sindstilstand i dødsøjeblikket er afgørende. Det bestemmer hans fremtidige eksistens.

8-7

Derfor, Arjuna, skal du altid tænke på Mig, og samtidig udføre din foreskrevne krigerpligt. Ved at dedikere dine handlinger til Mig og vende dit sind og intellekt mod Mig, vil du uden tvivl opnå Mig.

Forklaring: Dette vers lærer, at for at opnå åndelig perfektion er det vigtigt ikke kun at tænke eller meditere over Gud, men også at udføre sine pligter. Åndelig bevidsthed skal indarbejdes hver dag, og hvis en person dedikerer sit sind og intellekt til Gud, vil han helt sikkert opnå guddommelig bevidsthed.

8-8

Den, der mediterer over Mig som Guds Højeste Personlighed, hvis sind konstant er rettet mod erindring uden at afvige fra stien, ak, Pārtha, han når helt sikkert frem til Mig.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at en konstant praksis med åndelig disciplin og koncentration på det Guddommelige gør det muligt for en person at nå det højeste væsen – Gud. Konstant tænkning over det Guddommelige og et disciplineret sind fører til åndelig perfektion og opnåelse af Gud. • Med et sind, der er dedikeret til en vedholdende praksis med åndelig disciplin – Et sind, der er fokuseret på en uforanderlig og konstant praksis med åndelig disciplin, bliver disciplineret og er i stand til at fokusere på det Guddommelige uden afvigelser. Denne praksis er en form for åndelig koncentration, der hjælper en person med at forbinde sig med Gud. • Bliver ikke afledt – Her er det angivet, at sindet skal være konstant rettet mod Gud uden at afvige til materielle ting eller andre tanker. Det betyder, at sindet forbliver forenet med det Guddommelige. • Opnår det højeste, guddommelige væsen – Når en person koncentrerer sig om det Guddommelige og konstant praktiserer åndelig disciplin, opnår han det højeste væsen, som er Gud eller Guddommelig bevidsthed. Denne forening med Gud er menneskets åndelige mål. • Konstant tænkning over det – Konstant tænkning og meditation over Gud er den vigtigste praksis, der fører til åndelig oplysning og opnåelse af Gud.

8-9

En person skal meditere over den Højeste Person som alvidende, som den ældste, som kontrollerende, som den mindste, som opretholderen af alt, som den, hvis form ikke er materiel, som solen – strålende, som transcendent, hinsides denne materielle natur.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna det Guddommelige væsen og dets egenskaber, som et menneske skal meditere over og huske for at opnå åndelig befrielse. Han henviser til det Guddommelige væsens både enorme magt og fine og ufattelige natur, som er hinsides den materielle verden og mørket. • Den ældste, den alvidende – Gud er evig og alvidende, ved alt fortid, nutid og fremtid. Han er den vise, der styrer Universet. • Hersker over alle – Han er Universets hersker, der leder og kontrollerer alle begivenheder og væsener. Hans magt omfatter hele verden. • Ubeskriveligt lille – Krishna indikerer, at Gud ikke kun er stor og mægtig, men også mindre end den mindste og i stand til at trænge ind i de mest subtile aspekter af eksistensen. • Opretholder af alt – Gud er den, der opretholder og støtter hele den skabte verden og sikrer livets og eksistensens fortsættelse. • Ufattelig i sin form – Guds sande form er ufattelig for vores sind. Han overgår alt, hvad et menneske er i stand til at forestille sig eller forstå. • Skinnende som solen – Guds glans kan sammenlignes med solen – Han er lys og strålende bevidsthed, der spreder mørket. • Hinsides mørket – Gud er hinsides mørket – både den materielle verdens uvidenhed og det åndelige mørke. Han er lyset, der fører til åndelig oplysning. Dette vers lærer, at hvis en person koncentrerer sig om Guds egenskaber og konstant tænker på Ham, kan han opnå åndelig perfektion og guddommelig bevidsthed. Gud er både enorm og mægtig og fin og ufattelig, og Hans lys er hinsides alt materielt mørke.

8-10

Den, der i dødsøjeblikket hæver sin livsånde mellem øjenbrynene og med styrken af åndelig disciplin med fuld hengivenhed husker den Højeste Herre, vil helt sikkert opnå Guds Højeste Personlighed.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan en person kan nå det Guddommelige væsen i dødsøjeblikket, hvis han er bevidst, åndeligt stærk og trofast. Denne beskrivelse forklarer en korrekt meditationsteknik, der fører til åndelig befrielse. Denne meditationsteknik hjælper med at koncentrere livskraften og opnå den højeste bevidsthedstilstand og gør det med fuld tillid til at nå Guds Højeste Personlighed. • I dødsøjeblikket med et urokkeligt sind – I dødsøjeblikket, når en person er tæt på afslutningen af sit liv, skal sindet være urokkeligt og stabilt. Det indikerer en fuldstændig koncentration af sindet om det Guddommelige. • Med tillid og kraften af åndelig disciplin – tillid eller hengivenhed og kraften af åndelig disciplin er nødvendige for at holde sindet koncentreret og forbundet med det Guddommelige. Det understreges her, at både åndelig praksis og styrken af åndelig disciplin hjælper med at nå Gud. • Placering af livskraften mellem øjenbrynene – Under meditationen skal en person koncentrere sin livskraft mellem øjenbrynene, hvilket er det såkaldte tredje øjepunkt, et sted, der er forbundet med højere bevidsthed og åndeligt syn. • Opnår det højeste, guddommelige væsen – Gennem denne meditationsteknik og koncentration når en person det højeste Guddommelige væsen, der er hinsides den materielle verden og forbundet med den Guddommelige bevidsthed.

8-11

De vidende, der kender Vedaerne, der reciterer om og er store vismænd, der lever et liv i afkald, går ind i en tilstand af guddommelig bevidsthed. I ønsket om at opnå en sådan perfektion overholder en person et løfte om kyskhed. Nu vil jeg kort forklare dig den proces, hvormed man kan opnå frelse.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna målet for åndelig perfektion – det Guddommelige væsen, som er uforanderligt og evigt. Det er beskrevet af Vedaerne, opnået af asketer, der har frigjort sig fra verdslige tilknytninger, og dem, der følger åndelig disciplin med det formål at nå den højeste tilstand. Krishna angiver i dette vers, at Han snart kort vil forklare den proces, hvormed man kan opnå frelse.

8-12

Tilstanden af ​​åndelig disciplin er løsrivelse fra enhver sanseaktivitet. Ved at lukke alle sansedørene og vende sindet mod hjertet, og løfte livets luft til hovedets top, befæster man sig i åndelig disciplin.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna teknikken til at praktisere åndelig disciplin for at opnå åndelig befrielse. Denne praksis med åndelig disciplin involverer at kontrollere sanserne, koncentrere sindet i hjertet og rette livskraften mod toppen af ​​hovedet. Formålet med denne teknik er at nå den guddommelige tilstand og hjælpe med at frigøre sig fra enhver sanseaktivitet og koncentrere sindet om det åndelige mål. • Lukke alle sansedøre – For at praktisere den højeste åndelige disciplin er det nødvendigt at kontrollere sanserne og lukke alle sansekanaler - ører, øjne, mund osv. Dette hjælper sindet med ikke at blive knyttet til den ydre verden og rette opmærksomheden indad. • Koncentrere sindet i hjertet – Sindet skal koncentreres i hjertet, som symboliserer åndelig bevidsthed og indre fred. Dette er en meditationsteknik, der hjælper med at fokusere på sjælen og befri sig fra ydre forstyrrelser. • Placere livskraften i hovedets top – Livskraften løftes og koncentreres i hovedets top, som er forbindelsespunktet med den højeste bevidsthed. Dette er en essentiel åndelig disciplinteknik for at forene sig med det guddommelige. • Stå fast i en tilstand af åndelig disciplin – Når man står fast i en tilstand af åndelig disciplin, er man i stand til at kontrollere sit sind, livskraft og opnå åndelig bevidsthed. Dette er en væsentlig forudsætning for at nå det guddommelige. Dette vers beskriver den fysiske og mentale praksis, der gør det muligt at koncentrere sig om Gud og opnå åndelig oplysning. Sansekontrol, sindskoncentration og åndedrætskontrol er nøgleelementer i den åndelige disciplin, der fører til åndelig perfektion.

8-13

Hvis man, mens man er i denne tilstand af åndelig disciplin og reciterer den hellige stavelse, den højeste lydforbindelse, tænker på Guds Højeste Personlighed og forlader kroppen, vil man helt sikkert nå de åndelige planeter.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan en person kan nå det højeste mål efter døden, hvis han, mens han forlader kroppen, udtaler den hellige stavelse 'Om' og husker Gud. Stavelsen 'Om' er et stærkt åndeligt symbol, der repræsenterer guddommelig bevidsthed eller den højeste åndelige virkelighed, og ved at udtale denne stavelse og huske Gud kan man nå de åndelige planeter.

8-14

For den, der uophørligt og udelukkende tænker på Mig, o Partha (Arjuna), er Jeg let at nå for den åndelige disciplinudøver, der konstant er forenet med Mig.

Forklaring: I dette vers indikerer Krishna, at de, der konstant og udelukkende koncentrerer sig om Ham, let kan opnå guddommelig bevidsthed og forening med Gud. Arjuna, som konstant er forenet med Gud, har let ved at nå Ham. Konstant tænkning på Gud er hovedbetingelsen for at nå det åndelige mål.

8-15

Når de når Mig, vender de store sjæle, de åndelige disciplinudøvere, der er trofaste, aldrig tilbage til denne verdslige verden fuld af lidelse, for de har opnået den højeste perfektion.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at de, der opnår guddommelig bevidsthed, befries fra genfødsels-cyklussen og ikke længere lider under denne materielle verdens lidelser og dens forbigående natur. De opnår evig befrielse og åndelig perfektion.

8-16

Fra den højeste planet i den materielle verden til den laveste er alle steder fulde af lidelser, hvor der sker gentagen fødsel og død. Men den, der når Min bolig, o Kuntis søn, bliver aldrig født igen.

Forklaring: I dette vers indikerer Krishna, at alle niveauer af den materielle verden, selv de højeste planeter, hvor Oversjælen bor, er underlagt fødsels- og dødscyklussen. Alle planeter er steder fulde af lidelser. Men de, der når Gud, bliver befriet fra denne cyklus og oplever ikke genfødsel længere.

8-17

Efter menneskelig tidsregning udgør tusind tidsaldre tilsammen én Skaberens dag. Og lige så lang er Hans nat.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna de kosmiske cyklusser, der vedrører Oversjælens dage og nætter, og indikerer, at de, der forstår disse gigantiske tidsmålinger, er kloge og i stand til at forstå universets cykliske natur, forstående at alle de materielle verdener er underlagt skabelse og ødelæggelse.

8-18

Når dagen bryder frem, manifesterer alle levende væsener sig fra den umanifesterede tilstand, og når natten falder på, smelter de igen sammen med det umanifesterede.

Forklaring: I dette vers lærer Krishna om universets skabelse og ødelæggelse. Alle levende væsener og former opstår fra den umanifesterede tilstand i begyndelsen af ​​skabelsen og vender tilbage til denne umanifesterede tilstand under ødelæggelse. • Fra det umanifesterede opstår de manifesterede væsener – Alle væsener og ting, der er synlige, opstår fra den umanifesterede eller oprindelige tilstand, som ikke er materielt opfattelig. Det er kilden, hvorfra alt fremstår. • Under skabelsen, når dagen begynder – Når Oversjælens dag kommer, begynder skabelsescyklussen, og alle væsener genfødes og opstår fra den umanifesterede tilstand. • Går til grunde og smelter sammen med det umanifesterede om natten – Når Oversjælens nat kommer, smelter alt, hvad der er skabt og manifesteret, tilbage til den umanifesterede tilstand. Dette indikerer universets cykliske natur, hvor alt, der eksisterer, skabes og ødelægges efter bestemte tidscyklusser. • Hvad der kaldes det umanifesterede – Det umanifesterede er en tilstand, hvor universet eksisterer i en usynlig og inaktiv form. Det er kilden, hvorfra alt opstår, og hvor alt vender tilbage.

8-19

Igen og igen, når dagen bryder frem, bliver alle levende væsener manifesteret, og når natten falder på, går de hjælpeløst til grunde.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna universets cykliske natur, hvor alle levende væsener igen og igen oplever skabelse og ødelæggelse i overensstemmelse med Oversjælens dag og nat. Denne proces finder sted uden væsenernes frie valg. Krishna tiltaler Arjuna som Partha, og indikerer, at skabelsen og ødelæggelsen af ​​levende væsener sker automatisk og i henhold til de kosmiske cyklusser, ikke efter væsenernes egen vilje.

8-20

Men der er en anden, evig umanifesteret essens, som overgår denne umanifesterede, og når alle væsener går til grunde, forsvinder den ikke. Denne essens er transcendental og findes uden for materiens grænser.

Forklaring: I dette vers peger Krishna på den evige essens, der er hinsides det materielle univers og forbliver uændret, selv når alt materielt er ødelagt. Denne essens er umanifesteret, men den er evig og går ikke til grunde, selv når alle væsener og verdener forsvinder.

8-21

Det, som Veda-kendere kalder det umanifesterede og uforgængelige, som er det højeste mål, hvorfra man, når man har opnået det, ikke vender tilbage, – det er Min højeste bolig.

Forklaring: I dette vers peger Krishna på den guddommelige tilstand, der er umanifesteret, evig og kaldes det højeste mål. Dette Guds hjem er et sted, hvor man, når man har nået det, befries fra fødsels- og dødscyklussen og ikke vender tilbage til den materielle verden længere. Dette hjem er det højeste mål, og når man har nået det, vender man ikke tilbage.

8-22

Guds Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås ved udelt hengiven tjeneste. Selvom Han altid er i Sin bolig, er Han allestedsnærværende, og alt er i Ham.

Forklaring: I dette vers angiver Krishna, at det højeste Guddommelige væsen kun kan opnås gennem udelt og absolut hengivenhed. Dette er den højeste åndelige vej, og Han er både alle væseners tilflugtssted og universets gennemtrængende energi. Krishna tiltaler Arjuna som Pārtha, hvilket indikerer, at det kræver en samlet og uforbeholden hengivenhed at opnå den højeste Purusha og forstå Hans universelle natur.

8-23

O, den bedste af Bharataerne, nu vil jeg forklare dig de forskellige tidspunkter, hvor en udøver af åndelig disciplin, der forlader denne verden, vender tilbage eller ikke vender tilbage. Disse to veje er lysets vej og mørkets vej.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at forklare, at der for udøvere af åndelig disciplin, som har en dyb åndelig praksis, er to forskellige veje afhængigt af det tidspunkt, hvor de forlader deres fysiske krop. Disse to veje afgør, om de vender tilbage til verden og bliver født på ny, eller om de er befriet fra fødslens og dødens kredsløb og ikke vender tilbage. Tiltalen den store fra Bharata-slægten - Krishna tiltaler Arjuna med respekt og understreger hans tilhørsforhold til den store Bharata-slægt, hvilket indikerer Arjunas åndelige styrke og ansvar.

8-24

De, der er bevidste om det Højeste, når det Højeste, når de forlader verden under ildens, lysets indflydelse, på et gunstigt tidspunkt på dagen, i de fjorten dages lyse Måneperiode, i de seks måneder, hvor Solen går mod nord.

Forklaring: I dette vers peger Krishna på en af de veje, der fører til befrielse og enhed med den Guddommelige bevidsthed. Han forklarer, at udøvere af åndelig disciplin, der forlader denne verden på et bestemt tidspunkt, når det højeste åndelige mål – den Guddommelige bevidsthed. • Ild, lys, dag, den lyse halvdel af måneden - Disse symboler indikerer glans og lys, som anses for at være gunstige omstændigheder for at forlade denne verden. De symboliserer positive åndelige veje, der fører til opnåelse af Guddommelig bevidsthed. • Seks måneder, hvor solen stiger mod nord – Dette er den periode, hvor solen bevæger sig mod nord, startende fra vintersolhverv til sommersolhverv. Ifølge Veda-læren er denne periode gunstig for dem, der ønsker at opnå befrielse. • De, der går bort på dette tidspunkt - De, der dør på dette gunstige tidspunkt, kommer ind på en vej, der fører til Guddommelig bevidsthed. Det symboliserer positiv handling og en gunstig bevidsthedstilstand i det øjeblik, man går bort. • Nå den Guddommelige bevidsthed - Disse udøvere af åndelig disciplin når den Guddommelige bevidsthed, det højeste åndelige mål og enheden med den absolutte virkelighed. De befries fra kredsløbet af fødsel og død.

8-25

En udøver af åndelig disciplin, der forlader denne verden i røg, om natten, i de fjorten dages mørke Måneperiode, i de seks måneder, hvor Solen går mod syd, når Månens planet, men vender derefter tilbage igen.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna en anden vej, der fører til en midlertidig tilstand, men ikke til den endelige befrielse. Det er relateret til det tidspunkt, hvor en person forlader verden under bestemte omstændigheder, som ikke er så gunstige som dem, der er nævnt i det foregående vers. Denne vej er ikke den endelige befrielse, men snarere en midlertidig tilstand, hvorefter sjælen vender tilbage til Jorden. • Røg, nat, den mørke halvdel af måneden – Disse symboler indikerer mørke omstændigheder, som ikke er så gunstige for åndelig befrielse. Natten og den mørke halvdel af måneden, hvor solen bevæger sig mod syd, indikerer et mindre gunstigt tidspunkt at forlade denne verden. • Når solen går mod syd - Dette er perioden fra sommersolhverv til vintersolhverv, som ifølge Veda-traditionen anses for at være mindre gunstig for opnåelse af befrielse. • Når måneskinnet - De, der går bort på dette tidspunkt, når måneskinnet, som symboliserer en mellemtilstand, hvor de nyder resultaterne af deres gode gerninger, men det er ikke den endelige befrielse. • Vender tilbage til verden - Efter at have nået måneskinnet, vender disse udøvere af åndelig disciplin tilbage til kredsløbet af fødsel og død, fordi de ikke er helt befriet fra kredsløbet af fødsel og død. De nyder en midlertidig åndelig belønning, men vender tilbage til verden.

8-26

Ifølge Veda-læren er der to veje, man kan gå, når man forlader denne verden - den ene er lysets vej og den anden er mørkets vej. Den, der går ad lysets vej, vender ikke tilbage, men den, der går ad mørkets vej, vender tilbage igen.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna de to veje, som udøvere af åndelig disciplin kan følge efter døden. Disse veje er symbolske og repræsenterer forskellige niveauer af åndelig udvikling. Det er lysets vej og mørkets vej, som afgør, om sjælen opnår befrielse eller vender tilbage til kredsløbet af fødsel og død.

8-27

O, Arjuna, selvom udøvere af åndelig disciplin kender disse to veje, bliver de aldrig forvirrede. Derfor, vær altid stærkt forankret i åndelig disciplin.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at de, der forstår de to evige veje - lysets vej og mørkets vej, som beskrevet i de foregående vers, er i stand til at navigere på livets vej uden vildfarelser eller forvirring. Disse to veje afgør, om en person opnår befrielse eller vender tilbage til kredsløbet af fødsel og død. Krishna tiltaler Arjuna som Pārtha og minder ham om, at ved at forstå disse veje og praktisere åndelig disciplin kan han undgå forvirring.

8-28

En person, der har antaget vejen med hengiven tjeneste, mister ikke de resultater, der opnås ved at studere Vedaerne, askese, udføre ofre, filosofiske og frugtbare handlinger. Ved blot hengiven tjeneste opnår han alt dette og ender i den højeste evige bolig.

Forklaring: Dette vers lærer, at åndelig fuldkommenhed opnås ved at overskride de materielle resultater, der opnås gennem gode gerninger, og dedikere sit liv til Guddommelig bevidsthed. En udøver af åndelig disciplin, der forstår, at selv velsignelser fra Veda-læren og ritualer kun er en del af vejen, der fører til det højeste mål – befrielse og enhed med det Guddommelige.