17-1

Arjuna spurgte: O Krishna, hvordan er situationen for dem, der ikke følger de hellige skrifters principper, men tilbeder i overensstemmelse med deres egen fantasi? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

Forklaring: I dette vers stiller Arjuna Krishna et spørgsmål om situationen for de mennesker, der ikke udfører tilbedelse i overensstemmelse med de hellige skrifters principper, men i stedet i overensstemmelse med deres egne ideer og tro. Han ønsker at finde ud af, om en sådan handling svarer til godhedens, lidenskabens eller uvidenhedens egenskab, og dermed afslører denne handlings åndelige værdi.

17-2

Den Højeste Herre svarede: Ifølge de egenskaber, der påvirker den inkarnerede sjæls natur, kan tro inddeles i tre typer – godhed, lidenskab og uvidenhed. Hør nu om det.

Forklaring: I dette vers svarer Krishna, at den inkarnerede sjæls tro kan være af tre slags afhængigt af, hvilke materielle naturs egenskaber, der påvirker den – godhed, lidenskab eller uvidenhed. Han opfordrer Arjuna til at lytte til en mere detaljeret forklaring på, hvordan disse kvaliteter påvirker en persons tro og åndelige tilstand.

17-3

O Bharatas efterkommer, hver persons tro svarer til hans natur, som er påvirket af materielle egenskaber. Det siges, at et menneske består af sin tro, og som hans tro er, sådan er han selv.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at hvert menneskes tro er direkte relateret til hans natur, som er dannet og påvirket af den materielle naturs kvaliteter. En persons tro afspejler hans indre tilstand, og det kan siges, at en person er, hvad han tror på, og denne tro bestemmer hans handlinger og åndelige vej.

17-4

Mennesker i godhedens egenskab tilbeder guderne; dem i lidenskabens egenskab tilbeder dæmoner, mens dem i uvidenhedens egenskab tilbeder ånder og spøgelser.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvordan mennesker under indflydelse af forskellige materielle naturs egenskaber vælger forskellige tilbedelsesobjekter. De, der er i godhedens egenskab, henvender sig til guderne, fordi deres bevidsthed er ren og stræber efter spiritualitet; de, der er i lidenskabens egenskab, tilbeder dæmoner, fordi de er drevet af et ønske om magt og materiel nydelse; mens de, der er i uvidenhedens egenskab, tilbeder ånder og spøgelser, fordi deres bevidsthed er formørket, og de ikke er i stand til at se en højere sandhed.

17-5

De, der praktiserer streng askese, som ikke er beskrevet i de hellige skrifter, og gør det drevet af stolthed, egoisme, begær og tilknytning.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at beskrive de mennesker, der praktiserer askese drevet af forkerte motiver. De praktiserer streng askese, der ikke er i overensstemmelse med de hellige skrifters anvisninger, og gør det drevet af stolthed, egoisme, begær og tilknytning, og en sådan handling er ikke åndelig, men er baseret på en forkert forståelse og materielle ønsker.

17-6

De, der er ufornuftige og piner de materielle elementer, som kroppen er sammensat af, og den Højeste Sjæl, der bor i kroppen, betragtes som dæmoner.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna beskrivelsen af dem, der praktiserer forkert askese, og påpeger, at sådanne mennesker handler ufornuftigt og skader både deres krops materielle elementer og den Højeste Sjæl, der bor i kroppen. En sådan handling sidestilles med en dæmonisk handling, da den er i strid med åndelige principper og skader både dem selv og det Guddommelige.

17-7

Selv den mad, som alle foretrækker, er af tre slags i overensstemmelse med de tre materielle naturs kvaliteter. Det samme gælder ofringer, askese og velgørenhed. Hør nu om deres forskelle.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at selv valget af mad afhænger af de tre materielle naturs kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. På samme måde er ofringer, askese og velgørenhed forskellige afhængigt af, hvilke kvaliteter der påvirker disse handlinger, og Krishna opfordrer Arjuna til at lytte til en mere detaljeret forklaring af disse forskelle.

17-8

Mad, som er tiltalende for dem, der er i godhedens kvalitet, øger livslængden, renser eksistensen, giver styrke, sundhed, lykke og tilfredshed. Sådan mad er saftig, fed, sund og behagelig for hjertet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna mad, der er behagelig og passende for dem, der er påvirket af godhedens kvalitet. Denne mad forlænger livet, renser menneskets væsen, giver styrke, forbedrer sundheden og giver følelser af lykke og tilfredshed. Den er saftig, fed, sund og behagelig for hjertet, dvs. den skaber positive følelser og emotioner.

17-9

Mad, der er for bitter, for sur, salt, varm, skarp, tør og brændende, er behagelig for dem, der er i lidenskabens kvalitet. Sådan mad skaber lidelse, sorg og sygdom.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna mad, der er behagelig for dem, der er påvirket af lidenskabens kvalitet. En sådan mad er for bitter, for sur, salt, varm, skarp, tør og brændende, og den skaber lidelse, sorg og sygdom, fordi den er for intens og irriterende, hvilket afspejler lidenskabens destruktive natur.

17-10

Mad, der er tilberedt mere end tre timer før den spises, mad, der er smagløs, der begynder at blive fordærvet og stinke, mad, der består af rester og urene ting, er behagelig for dem, der er i mørkets og uvidenhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna mad, der er behagelig for dem, der er påvirket af uvidenhedens og mørkets kvalitet. Sådan mad er tilberedt længe før, den spises, er smagløs, er begyndt at blive fordærvet, stinker, består af rester og urene ting, og det afspejler uvidenhedens indflydelse på en persons valg og indikerer åndelig og fysisk forringelse.

17-11

Af alle ofringer er det, der udføres i overensstemmelse med de hellige skrifters anvisninger, af pligt, og som udføres af dem, der ikke ønsker nogen belønning, i overensstemmelse med godhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna en ofring, der er i overensstemmelse med godhedens kvalitet. En sådan ofring udføres af pligt, i overensstemmelse med de hellige skrifters anvisninger, og den udføres af folk, der ikke ønsker nogen belønning eller personlig vinding, og denne handling er uselvisk og rettet mod udførelsen af en åndelig pligt.

17-12

Men en ofring, der udføres for at opnå en materiel gevinst eller på grund af forfængelighed, oh, den bedste af Bharatas, ved, at den er i overensstemmelse med lidenskabens kvalitet.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at en ofring, der udføres med det formål at opnå en materiel gevinst eller på grund af forfængelighed, er i overensstemmelse med lidenskabens kvalitet. Denne form for ofring er ikke ægte åndelig, fordi den er rettet mod ydre fordele og tilfredsstillelse af det personlige ego.

17-13

Enhver ofring, der udføres uden hensyntagen til de hellige skrifters anvisninger, ikke gav åndelig nydelse, uden tro, er i overensstemmelse med uvidenhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna en ofring, der er i overensstemmelse med uvidenhedens kvalitet. En sådan ofring udføres uden at overholde de hellige skrifters anvisninger, giver ikke nogen åndelig nydelse, den er uden tro og er i overensstemmelse med uvidenhedens kvalitet, og denne handling er i strid med åndelige principper og stemmer ikke overens med essensen af en ægte ofring.

17-14

Kropslig askese er at ære Den Højeste Herre, åndelige lærere, forældre, sådanne mennesker, der er blevet rene, ærlige, overholder åndelig afholdenhed og er ikke-voldelige.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at forklare, hvad kropslig askese er. Den omfatter respekt for Den Højeste Herre, åndelige lærere, forældre og ældre mennesker, samt overholdelse af renhed, ærlighed, åndelig afholdenhed og ikke-vold, og disse handlinger hjælper med at disciplinere kroppen og forberede den til åndelig praksis.

17-15

Taleaskese betyder at sige ord, der er sande, behagelige, gavnlige og ikke generer andre, samt regelmæssigt at recitere Veda-tekster.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvad taleaskese er. Det betyder at tale sande, behagelige, gavnlige ord, der ikke generer eller fornærmer andre, og taleaskese omfatter også regelmæssig recitering af Veda-tekster, som hjælper med at rense sindet og fylde det med åndelig viden.

17-16

Og tilfredshed, enkelthed, alvor, selvkontrol og rensning af ens væsen er sindets askese.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna sindets askese. Det omfatter tilfredshed med det, der er, enkelthed, alvor, selvkontrol og rensning af ens væsen ved at slippe af med negative tanker og følelser, og at sindets askese hjælper med at berolige sindet og forberede det til en dybere åndelig praksis.

17-17

Denne tredobbelte askese, som udføres af folk med transcendental tro, der ikke håber på materielle fordele, men handler alene for den Højestes skyld, kaldes askese i godhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at den tredobbelte askese (kropslig, tale og sind), som udføres med transcendental tro af folk, der ikke håber på materielle fordele, men handler alene for den Højestes skyld, er i godhedens kvalitet. Denne askese er rettet mod åndelig udvikling og tjeneste for Gud, ikke mod personlig vinding.

17-18

Askese, der udføres af stolthed for at opnå respekt, ære og tilbedelse, kaldes askese i lidenskabens kvalitet. Den er hverken vedholdende eller ægte.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna askese, der er i lidenskabens kvalitet. Sådan askese udføres af stolthed for at opnå respekt, ære og tilbedelse fra andre, og den er hverken vedholdende eller ægte, fordi den ikke er baseret på et ægte åndeligt motiv, men på egoistiske ønsker.

17-19

Og askese, der udføres i tåbelighed, med selvpineri eller for at ødelægge eller skade andre, kaldes askese i uvidenhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna askese, der er i uvidenhedens eller mørkets kvalitet. Sådan askese udføres i tåbelighed, med selvpineri eller med den hensigt at ødelægge eller skade andre, og den er destruktiv og ikke i overensstemmelse med åndelige principper, fordi den er baseret på uvidenhed og ondskab.

17-20

En gave, der gives af pligt, uden vederlag, på det rette tidspunkt og sted, til et værdigt menneske, betragtes som en gave i godhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna en gave, der er i godhedens kvalitet. En sådan gave gives af pligt, uden vederlag, på det rette tidspunkt og sted, og til et værdigt menneske, der virkelig vil værdsætte den og bruge den til åndelig vækst, og denne gave er uselvisk og kommer fra et rent hjerte.

17-21

Men en gave, der gives med ønsket om vederlag, eller med et ønske om frugter, eller gives modvilligt, betragtes som en gave i lidenskabens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna en gave, der er i lidenskabens kvalitet. En sådan gave gives med ønsket om vederlag eller med ønsket om nogle gunstige resultater i fremtiden, og den kan også gives modvilligt, uden et ægte ønske om at hjælpe, og denne gave er selvisk og ikke baseret på åndelige principper.

17-22

Og gaver, der gives på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, til uværdige mennesker eller uden passende opmærksomhed og respekt, betragtes som gaver i uvidenhedens kvalitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna en gave, der er i uvidenhedens eller mørkets kvalitet. Sådanne gaver gives på det forkerte sted og tidspunkt, til uværdige mennesker, der ikke vil værdsætte dem eller vil misbruge dem, og desuden gives de uden passende opmærksomhed og respekt, hvilket vidner om giverens tankeløshed og åndelige uvidenhed.

17-23

Fra skabelsens begyndelse er tre ord – 'sandhed, ædel essens, ånd' – blevet brugt til at betegne den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre ord blev brugt af præster, når de sang Veda-hymner og udførte ofringer for at glæde den Højeste.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna betydningen af tre ord, der siden skabelsens begyndelse er blevet brugt til at betegne den Højeste Absolutte Sandhed. Disse ord er "Om Tat Sat", som betyder "sandhed, ædel essens, ånd", og de bruges af præster, når de synger Veda-hymner og udfører ofringsritualer for at glæde den Højeste.

17-24

Derfor begynder udøvere af transcendentale ritualer, der stræber efter den Højeste, altid ofringer, velgørenhed og askese med ordet "sandhed", i overensstemmelse med de hellige skrifters anvisninger.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at udøvere af transcendentale ritualer, der stræber efter den Højeste, altid begynder ofringer, velgørenhed og askese med ordet "sandhed", der symboliserer den Højeste Absolutte Sandhed. Ordet "tat" indikerer afkald på frugterne, der kommer fra ofringer, velgørenhed og askese. Denne praksis udføres i overensstemmelse med de hellige skrifters anvisninger for at sikre, at ritualerne udføres korrekt og med rent motiv.

17-25

Man skal udføre forskellige ritualer for ofringer, velgørenhed og askese uden at længes efter frugter og sige ordet ædel essens. Formålet med sådan transcendental handling er at blive befriet fra materiel binding.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at forskellige ritualer for ofringer, velgørenhed og askese skal udføres uden et ønske om materielle frugter, men med ordet ædel essens, der angiver, at handlingen er dedikeret til den Højeste Sandhed. Ordet "sat" henviser til transcendentale handlinger, der hjælper med at befri fra materielle bindinger. Formålet med sådan transcendental handling er at blive befriet fra den materielle verdens bindinger og opnå åndelig frihed.

17-26

Den Absolutte Sandhed er målet for transcendental hengivenhed og betegnes med ordet ånd. Også selve offeret, åh, Pārtha, kaldes ånd, og sandheden er altid i en transcendental tilstand.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at den Absolutte Sandhed er målet for transcendental hengivenhed og betegnes med ordet ånd. Også selve offeret, der udføres med ægte hengivenhed og åndelig bevidsthed, kaldes ånd. Ordet "sat" bruges til at henvise til den Højeste Herre og til at betegne selve handlingen med ofring, som er evig. Det betyder, at sandheden og den åndelige handling altid er i en transcendental tilstand, uden for den materielle verdens begrænsninger.

17-27

Også sandheden, der findes i offer, askese og velgørenhed, kaldes ånd, o, Pārtha. Enhver handling, der udføres for dette formål, kaldes også ånd.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna sin forklaring på betydningen af ordet ånd. Det henviser til sandheden og den åndelige essens, der findes i offer, askese og velgørenhed, når de udføres med den rette bevidsthed og hensigt. Enhver handling, der udføres med en sådan åndelig tilgang, betragtes som ånd, dvs. sand og åndelig.

17-28

O, Pārtha, alt, hvad der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er flygtigt. Det kaldes det ikke-permanente, og det er ikke til nytte hverken i dette liv eller i det næste.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna kapitlet og understreger vigtigheden af tro i åndelig praksis. Alt, hvad der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er flygtigt og opnår ikke det sande mål. Sådanne handlinger kaldes "asat" og giver ingen gavn i dette eller det næste liv, da de mangler et åndeligt fundament og ægte hengivenhed til det guddommelige.