11-1

Arjuna sagde: Af nåde har Du åbenbaret mig den mest hemmelige lære om den Højeste Ånd, og med disse ord har Du fjernet min forvirring.

Forklaring: I dette vers udtrykker Arjuna sin taknemmelighed til Krishna for de åndelige lære, der har fordrevet Arjunas uvidenhed og vildfarelser. Arjuna beder Krishna om at afsløre ham den mest hemmelige lære om den Højeste Ånd. Arjuna erkender, at den viden om åndelig virkelighed, han har modtaget, er dyb og har afsløret essensen af ​​det sande liv.

11-2

Jeg har hørt fra Dig om alle væseners opståen og forsvinden, o, du med lotusøjne (Krishna), og jeg har også hørt om Din evige storhed.

Forklaring: I dette vers påpeger Arjuna, at han har modtaget dyb viden fra Krishna, hvor han er blevet forklaret skabelsens og tilintetgørelsens cyklus, samt Krishnas evige storhed. Han udtrykker taknemmelighed og beundring for denne visdom. Her adresserer Arjuna Krishna som den med lotusøjne med en respektfuld og beundringsfuld adresse, der symboliserer skønhed, renhed og fred.

11-3

Det er lige præcis som Du sagde, o, Højeste Guddommelige Væsen. Jeg ønsker at se Din Storslåede form, o, Højeste Mand.

Forklaring: I dette vers bekræfter Arjuna, at Krishna har fortalt sandheden, men han ønsker at se Krishnas Storslåede form. Arjuna er overbevist om Krishnas guddommelige natur og ønsker at opleve Hans guddommelige form, der symboliserer Hans almægtighed. Højeste Mand refererer til Krishnas status som den Højeste Mand eller Guddommelige Personlighed, der har fuld magt og kontrol over Universet.

11-4

Hvis Du mener, at jeg er i stand til at se det, o, Herre, o, Mester af Stor Visdom, vær venlig at vise mig dit evige, uendelige Jeg, hvis Han mener, at Arjuna er i stand til at se det.

Forklaring: I dette vers udtrykker Arjuna sit ønske om at se Krishnas guddommelige form, men han udtrykker også ydmyghed og respekt ved at påpege, at denne oplevelse kun er mulig, hvis Krishna anser det for passende. Arjuna er klar over, at dette er guddommens beslutning, og han beder Krishna om at vise ham sit evige, uendelige Jeg, hvis han mener, at Arjuna er i stand til at se det. Krishna tiltales som Herre og Mester af Stor Visdom, hvilket understreger hans herredømme over den åndelige disciplin, hvilket betyder guddommelig bevidsthed og kontrol over hele eksistensen.

11-5

Den Hellige Herre sagde: Se, o, Kuntis søn, Mine former i hundreder og tusinder af forskellige guddommelige farver og former.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at vise Arjuna sin kosmiske form, hvor han udtrykker mangfoldighed og omfanget af guddommen. Krishna opfordrer Arjuna til at se hans utallige, forskelligartede og guddommelige former. Krishna påpeger, at Hans guddoms form ikke er simpel eller begrænset – den omfatter hundredvis og tusindvis af forskellige manifestationer, der varierer i både farver og former. Kuntis søn er en adresse til Arjuna.

11-6

Se, o, Bharatas efterkommer, på Solens Guddommelige Væsener, Himmelens Kræfter, Stormguderne, Guddommelige Tvillinge og Vindens Guder. Se på mange andre vidunderlige former, som du aldrig har set før.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at vise Arjuna sin kosmiske form, som omfatter mange guddomme og vidunderlige fænomener, som Arjuna aldrig har set før. Arjuna får mulighed for at se vidunderlige former, som han aldrig har set før. Disse guddomme og former repræsenterer forskellige kræfter, der styrer verden og universet. • Se, o, Bharatas efterkommer – Krishna opfordrer Arjuna til at observere omhyggeligt og understreger, at det, han ser, er noget usædvanligt og guddommeligt. Bharatas efterkommer er Arjunas titel, der indikerer hans forbindelse til Bharata-dynastiet. • Solens Guddommelige Væsener, Himmelens Kræfter, Stormguderne, Guddommelige Tvillinge og Vindens Guder – Dette er forskellige guddomme, der repræsenterer kræfter i naturen og universet: • Solens Guddommelige Væsener – Solens guddomme, der repræsenterer livets kilde og glans. • Himmelens Kræfter – Guddomme, der kontrollerer naturens elementer, såsom ild og vand. • Stormguderne – Guddomme forbundet med ødelæggelse og transformation. • Guddommelige Tvillinge – Guddommelige tvillinger, der repræsenterer sundhed og velvære. • Vindens Guder – Vindens guddomme, der kontrollerer luftens kræfter og bevægelse. • Vidunderlige former, som du aldrig har set før – Krishna viser Arjuna ikke kun disse kendte guddomme, men også mange andre vidundere, som Arjuna aldrig har set før. Disse vidundere repræsenterer Krishnas umådelige guddommelige kraft og magt.

11-7

Her, i Min krop, se hele universet som en helhed, med alle bevægelige og ikke-bevægelige væsener, o, Sejrherre over Søvn, og alt andet, du måtte ønske at se.

Forklaring: I dette vers påpeger Krishna over for Arjuna, at hele universet kan ses i Hans kosmiske form. Arjuna kan se hele universet på ét sted med alle dets bevægelige og ikke-bevægelige væsener. Krishna giver Arjuna mulighed for at se alle de bevægelige og ikke-bevægelige væsener, såvel som alt andet, som Arjuna måtte ønske at se. Denne oplevelse overskrider den almindelige menneskelige opfattelse og afslører Krishnas universelle natur. • Her, i Min krop, se hele universet – Krishna opfordrer Arjuna til at se hele universet som en helhed, der manifesterer sig i Krishnas kosmiske krop. Dette indikerer, at Krishna er kilden til og støtten for alt eksisterende, og at hele skabelsen eksisterer i Hans krop. • Med alle bevægelige og ikke-bevægelige væsener – Krishna omfatter både bevægelige og ikke-bevægelige skabninger i sin kosmiske form, hvilket symboliserer hele det levende og livløse. • O, Sejrherre over Søvn – Dette er en adresse til Arjuna, der betyder den, der har overvundet søvn, eller den, der er vågen. Det symboliserer Arjunas koncentrerede sind og åndelige årvågenhed. • Og alt andet, du måtte ønske at se – Krishna tilbyder Arjuna at se ikke kun universet i den form, det er, men også ethvert andet aspekt, han måske vil forstå eller se. Dette symboliserer Krishnas ubegrænsede evner.

11-8

Med dine timelige øjne kan du ikke se mig. Derfor giver jeg dig guddommelige øjne. Se min guddommelige pragt.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at almindelige menneskelige øjne ikke kan opfatte hans kosmiske form og guddommelighed. Krishna giver Arjuna guddommelige øjne, så han kan se hans guddommelige pragt. For at Arjuna kan se Krishnas guddommelige natur, har han brug for guddommeligt syn. Derfor giver Krishna Arjuna særlige, guddommelige øjne, så han kan opfatte denne guddommelige manifestation. • Med dine timelige øjne kan du ikke se mig – Krishna påpeger, at Arjunas menneskelige øjne ikke kan se hans kosmiske form, fordi den er overnaturlig og overgår almindelig menneskelig opfattelse. Dette indikerer den åndelige begrænsning, der findes i menneskelig opfattelse. • Derfor giver jeg dig guddommelige øjne – For at Arjuna kan se manifestationen af ​​guddommelighed, giver Krishna ham guddommelige øjne eller åndeligt syn, som gør det muligt at opfatte det, der er over det almindelige og materielle. • Se min guddommelige pragt – Krishna opfordrer Arjuna til at bruge disse guddommelige øjne for at se hans guddommelige kraft og pragt, der omfatter hele universet. Krishna henviser til hans ubegrænsede magt, som ikke kan opfattes af almindelige sanser.

11-9

Sanjaya sagde: Det siger Sanjaya til Dhritarashtra, og at Krishna afslører sin Højeste, Altomfattende Form for Arjuna som den Store Visdomslærer, den Almægtige.

Forklaring: I dette vers beskriver Sanjaya, hvordan Krishna, efter sine ord, viser Arjuna sin Højeste, Altomfattende Form. Sanjaya fortæller dette til Dhritarashtra, og at Krishna afslører sin Højeste, Altomfattende Form for Arjuna som den Store Visdomslærer, den Almægtige. Sanjaya er fortælleren, der fortæller om samtalen mellem Krishna og Arjuna til Dhritarashtra. På dette tidspunkt går Krishna fra at tale til at handle ved at vise Arjuna sin kosmiske form. Sanjaya henviser til Krishna som den Store Visdomslærer og den Almægtige og understreger Krishnas magt og evne til at lede åndelige kræfter og universets love.

11-10

Med utallige munde og øjne, der manifesterede sig i fantastiske former, dekoreret med mange guddommelige ornamenter og holdende mange løftede guddommelige våben.

Forklaring: I dette vers fortsætter Sanjaya med at beskrive Krishnas kosmiske form, der vises for Arjuna. Formen er dekoreret med mange guddommelige ornamenter og løfter mange guddommelige våben. Denne kosmiske form afslører Krishnas guddommelige manifestationer, der overgår almindelige menneskelige opfattelsesevner. Krishnas form er beskrevet som mangfoldig og vidunderlig med utallige ansigter, øjne, ornamenter og våben, der afspejler universets kraft og mangfoldighed. • Utallige munde og øjne – Krishna fremstår med mange ansigter og øjne, der symboliserer hans tilstedeværelse i hele universet og evnen til at se alt og tale med alle. • Som manifesterede sig i fantastiske former – Krishna fremstår i forskellige guddommelige former, der er fyldt med vidundere og overraskelser, hvilket indikerer hans ubegrænsede evne til at manifestere sig i forskellige former. • Mange guddommelige ornamenter – Krishna er dekoreret med mange guddommelige ornamenter, der symboliserer hans guddommelige status og pragt. • Løftede guddommelige våben – Krishna holder guddommelige våben, der er klar til handling. Disse våben symboliserer hans magt og evne til at forsvare og opretholde kosmisk orden.

11-11

Klædt i guddommelige klæder og dekoreret med guddommelige kranse, parfumeret med guddommelige dufte, blændet af vidundere, strålende, uendelig, med et ansigt vendt i alle retninger.

Forklaring: Dette vers beskriver Krishnas kosmiske form, som vises for Arjuna. Formen var klædt i guddommelige klæder, dekoreret med guddommelige kranse, parfumeret med guddommelige dufte, fuld af vidundere, strålende, uendelig og med et ansigt i alle retninger. Krishnas guddommelige form er beskrevet som fuldstændig usædvanlig, vidunderlig og uendelig. Denne manifestation overstiger grænserne for menneskelig forståelse, da Krishna manifesterer sig i alle retninger, hvilket symboliserer Guds tilstedeværelse i hele universet. • Guddommelige klæder og kranse – Krishna er klædt i guddommelige klæder og dekoreret med blomsterkranse, der symboliserer hans pragt og guddommelighed. Dette indikerer guddommelig status og herlighed, der giver særlig åndelig kraft. • Guddommelige dufte – Krishna udstråler en guddommelig duft, der symboliserer renhed og velsignelse og indikerer hans åndelige natur. • Blændet af vidundere, strålende – Krishna er fuld af fantastiske kræfter, der er usædvanlige og forbløffende. Dette indikerer hans uendelige evner og evne til at manifestere universets vidundere. • Uendelig, med et ansigt i alle retninger – Krishna er uendelig, og han har ansigter i alle retninger, hvilket betyder, at han ser alt, er til stede i hele universet og styrer hele skabelsen.

11-12

Hvis hundredtusinder af sole steg op på himlen på samme tid, kunne deres lysstyrke ligne lyset af den Store Herres pragt.

Forklaring: I dette vers forsøger Sanjaya at beskrive Krishnas kosmiske form, hvis lysstyrke er så enorm og forbløffende, at den kan sammenlignes med hundredtusinder af sole, der stiger op på himlen på samme tid. Selv hvis tusindvis af sole steg op på himlen på samme tid, kunne deres lysstyrke kun ligne lyset fra den Store Herres pragt lidt. Krishnas guddommelige kraft og udstråling overgår enhver tænkelig kraft og lys, som et menneske kunne opfatte.

11-13

I det øjeblik så Arjuna hele universet i utallige manifestationer, som i en helhed var indeholdt i Gudernes Guds legeme.

Forklaring: I dette vers beskriver Sanjaya, hvordan Arjuna så Krishnas kosmiske form, hvor hele universet var forenet, opdelt i utallige dele, men stadig var i en enkelt form. Arjuna så hele universet i utallige manifestationer, som i en helhed var indeholdt i Gudernes Guds legeme. Dette indikerer, at Krishna er kilden til og opretholder af universet, hvor alt eksisterer samtidig og er indbyrdes forbundet. • I det øjeblik – Arjuna så, hvordan hele universet var forenet på ét sted. Denne enhed symboliserer, at alt, hvad der eksisterer, er en del af Krishna og hans kosmiske form. • Hele universet i utallige manifestationer – Arjuna så hele universet bestående af forskellige dele og former. Dette indikerer verdens mangfoldighed, der eksisterer i enhed med det guddommelige. • I Gudernes Guds legeme – Her kaldes Krishna for Gudernes Gud, hvilket indikerer hans højeste position og magt over alle andre guder. Universet er manifesteret og forenet direkte i Krishnas kosmiske legeme.

11-14

Så, overvældet af undren, forvirret, med opsat hår, bøjede Arjuna sig ærbødigt for Gud og begyndte at tale med hænderne foldet i bøn.

Forklaring: Dette vers beskriver Arjunas reaktion efter at have set Krishnas kosmiske form. Arjuna, overvældet af undren, forvirret, med opsat hår, bøjede sig ærbødigt for Gud og begyndte at tale med hænderne foldet i bøn. Han er overvældet af undren og forvirring, der er så intens, at hans krop reagerer og får håret til at rejse sig. Arjuna føler dyb respekt og ydmyghed, bøjer sig for Gud og lægger hænderne i bøn og gør sig klar til at henvende sig til Krishna.

11-15

Arjuna sagde: Min Herre, jeg ser alle guderne og forskellige andre væsener i din krop. Jeg ser Åndens Herre sidde på en lotusblomst, samt alle de store og guddommelige ældste.

Forklaring: I dette vers begynder Arjuna at beskrive, hvad han ser i Krishnas kosmiske form. Arjuna ser alle guderne, forskellige væsener, Åndens Herre på en lotusblomst, samt alle de store og guddommelige ældste. I Krishnas legeme ser han ikke kun guddommelige kræfter, men også alle levende væsener, Åndens Herre, som er skaberen, og mange store og guddommelige kræfter, herunder ældste, der repræsenterer gamle guddomme og naturkræfter. • Jeg ser i din krop, min Herre – Arjuna angiver, at han ser alle guder i Krishnas krop, hvilket indikerer Krishnas kosmiske essens, der omfatter alle guddommelige kræfter og universets kræfter. • Alle levende væsener – Arjuna ser også forskellige grupper af væsener, der repræsenterer universets mangfoldighed og livsformer, der er forbundet med Krishnas essens. • Åndens Herre, som sidder på en lotus – Åndens Herre, som er skaberen og sidder på en lotusblomst, beskrives som en del af Krishnas kosmiske form, der symboliserer skabelse og guddommelig manifestation. • Alle de store og guddommelige ældste – Arjuna ser også alle de store og guddommelige ældste, der symboliserer visdom og manifestationer af naturkræfter i Krishnas kosmiske form.

11-16

Jeg ser dig med utallige arme, maver, munde og øjne, allestedsnærværende, i en uendelig form. Jeg ser ikke din ende, din midte eller din begyndelse, o, Universets Herre, o, Universets Form.

Forklaring: I dette vers beskriver Arjuna Krishnas kosmiske form, hvor han ser utallige manifestationer – arme, maver, munde, øjne, der strækker sig i alle retninger. Arjuna kan ikke se hverken enden, midten eller begyndelsen af Krishnas kosmiske form. Arjuna forstår, at denne form er uendelig, og at han ikke kan finde dens begyndelse, midte eller slutpunkt. Denne oplevelse viser Krishnas position som Universets Herre, der omfatter alt og eksisterer uden for alle begrænsninger. • Jeg ser dig med utallige arme, maver, munde og øjne – Arjuna undersøger Krishnas kosmiske form, som har utallige organer fordelt i alle retninger. Dette symboliserer, at Krishna er til stede i hele universet, og hans indflydelse omfatter alle aspekter af verden. • Allestedsnærværende, i en uendelig form – Krishna manifesterer sig som en uendelig form, der er allestedsnærværende og overstiger menneskelig forståelse af grænser og begrænsninger. Krishnas form er uendelig, og derfor kan den ikke ses med almindelige sanser. • Jeg ser ikke din ende, midte eller begyndelse – Arjuna erkender, at han ikke kan finde begyndelsen, midten eller slutpunktet af Krishnas form, hvilket indikerer Krishnas uendelighed. Dette understreger den guddommelige forms ubegrænsede natur, der eksisterer uden for tidens og rummets grænser. • O, Universets Herre, o, Universets Form – Arjuna henvender sig til Krishna som Universets Herre, der styrer hele kosmos og er til stede i hver del af det. Krishnas kosmiske form anerkendes som uendelig og altomfattende.

11-17

Jeg ser dig med en krone, en stridskølle og en disk, der udstråler glans på alle sider. Du er svær at se i den glans, der ligner en flammende ild eller en umådelig solskin.

Forklaring: I dette vers fortsætter Arjuna med at beskrive Krishnas kosmiske form, hvor han ser Krishna udstråle glans på alle sider, og at Han er svær at se i en glans, der ligner en flammende ild eller en umådelig solskin. Krishna som en gud-kriger, bevæbnet med en krone, en stridskølle og en guddommelig disk, der symboliserer krigens guddommelige manifestationer. Krishna udstråler et usædvanligt lys, der ligner ildflammer eller solens glans. Det er svært at se denne glans, fordi den er blændende lys og umådelig. • Med en krone, en stridskølle og en disk – Krishna er beskrevet som en guddom, der bærer en krone og er udstyret med en stridskølle og en chakra (diskformet våben). Disse symboler viser Krishnas kraft og kongerigets pragt som en kosmisk hersker. • Udstråler glans på alle sider – Krishna udstråler et stærkt lys og energi, der kommer fra alle sider, hvilket symboliserer hans guddommelige magt og kraft, der omfatter hele universet. • Svær at se i den glans, der ligner en flammende ild eller en umådelig solskin – Krishnas lys er så stærkt, at det er svært at se, ligesom at se på en flammende ild eller solen. Dette lys er uden for menneskets evne til at opfatte direkte.

11-18

Du er den Uforgængelige, den højeste Sandhed, der skal kendes. Du er alle væseners tilflugtssted, hele universets højeste tilflugtssted. Du er uudtømmelig, vogteren af den evige lov. Du er det Evige Guddommelige Væsen.

Forklaring: I dette vers anerkender Arjuna Krishna som den Uforgængelige, den Højeste Sandhed, der skal kendes, som alle væseners tilflugtssted, den uudtømmelige, vogteren af den evige lov og det Evige Guddommelige Væsen. Krishnas guddommelige natur som en uudtømmelig, højeste kilde til viden, universets fundament og vogteren af den evige lov. Han udtrykker sin dybe respekt og taknemmelighed ved at erkende Krishnas evige tilstedeværelse og uforanderlige natur. • Du er den Uforgængelige, den højeste, der skal kendes – Arjuna forstår, at Krishna er uforgængelig og er det højeste, man kan kende og forstå. Dette henviser til den guddommelige naturs evighed og uforanderlighed. • Du er hele universets højeste tilflugtssted – Krishna beskrives som universets grundlag og tilflugtssted, hvor alt eksisterer, og hvorfra alt kommer. Han er kilden og stabiliteten i hele universet. • Du er uudtømmelig, vogteren af den evige lov – Krishna er uudtømmelig og evig, og han vogter den evige lov. Dette henviser til Krishnas rolle som opretholder af retfærdighed og orden. • Du er det Evige Guddommelige Væsen – Arjuna opfatter Krishna som det evige væsen, der er det højeste Menneske, der er universets hersker og en guddommelig manifestation.

11-19

Jeg ser, at du hverken har begyndelse, midte eller ende, med uendelig herlighed, utallige arme, og dine øjne er som solen og månen, og fra din mund kommer en flammende ild, der brænder hele universet med sin glans.

Forklaring: I dette vers beskriver Arjuna Krishnas kosmiske form, hvor han ser den uendelige kraft og umådelige egenskaber. Arjuna ser Krishna uden begyndelse, midte og ende, med uendelig herlighed, utallige arme, og Hans øjne er som solen og månen, og fra Hans mund kommer en flammende ild, der brænder hele universet med sin glans. Krishna har ingen begyndelse, midte eller ende, hvilket indikerer hans evighed. Hans øjne er som solen og månen, der symboliserer det klare lys og evnen til at oplyse hele universet. Krishnas flammende mund henviser til hans guddommeligheds ild, der er i stand til at brænde universet med sin glans. • Uden begyndelse, midte og ende – Krishna karakteriseres som evig, uden begyndelse, midte eller ende, hvilket symboliserer hans ubegrænsede eksistens i tid og hans uendelige natur. • Din herlighed er uendelig – Krishnas kraft er uendelig, han er i stand til at herske over og skabe hele universet. Uendelig kraft henviser til Guds storhed, som ikke kender nogen grænser. • Med utallige arme – I Krishnas kosmiske form har han utallige arme, hvilket indikerer hans tilstedeværelse i hele universet og evnen til at handle overalt på samme tid. • Solen og månen er dine øjne – Krishnas øjne sammenlignes med solen og månen, hvilket betyder, at han ser alt, oplyser hele verden og symboliserer guddommelighedens evne til både at give liv og ødelægge. • Fra din mund kommer en flammende ild – Krishnas mund udsender flammer, hvilket indikerer hans evne til at ødelægge og rense, hvilket symboliserer guddommelighedens ildfulde natur. • Brænder hele universet med sin glans – Krishnas lys er så klart, at det brænder eller omfatter hele universet, hvilket indikerer hans uendelige kraft og lysstyrke, der omfatter alt eksisterende.

11-20

Selvom du er én, fylder du himlen og jorden og hele rummet mellem dem. Når jeg ser denne din vidunderlige og frygtelige form, er alle tre verdenssystemer rystede, o store.

Forklaring: Arjuna ser, at Krishna alene fylder himlen, jorden og hele rummet mellem dem, og at alle tre verdenssystemer er rystede, når de ser denne vidunderlige og frygtelige form. • Selvom du er én, fylder du himlen og jorden og hele rummet mellem dem – Arjuna indikerer, at Krishna er til stede overalt og omfatter hele rummet mellem himmel og jord. Dette symboliserer Guds uendelige tilstedeværelse. • Når jeg ser denne din vidunderlige og frygtelige form – Krishnas kosmiske form er både vidunderlig og mægtig, hvilket vækker ærefrygt og frygt. Krishnas storhed er så stor, at den er svær at fatte. • Alle tre verdenssystemer er rystede – De tre verdener – den fysiske, astrale og himmelske – er rystede og bange, fordi Krishnas mægtige form overgår enhver tidligere set guddommelig manifestation.

11-21

Alle gudernes skarer overgiver sig til dig og træder ind i dig. Nogle, overvældet af frygt, beder til dig med foldede hænder. Store vismænd og dem, der har opnået fuldkommenhed, råber: Må der være fred! og ærer dig med vise bønner.

Forklaring: Alle gudernes skarer overgiver sig til Krishna og træder ind i Ham, nogle af dem, overvældet af frygt, beder med foldede hænder, mens de store vismænd og dem, der har opnået fuldkommenhed, ærer Krishna med vise bønner og udtrykker deres respekt og anerkendelse. • Alle gudernes skarer overgiver sig til dig og træder ind i dig – Guderne træder ind i Krishnas kosmiske form, hvilket symboliserer, at det Guddommelige er kilden til alle guder og deres sande nærværende form. • Nogle, overvældet af frygt, beder til dig med foldede hænder – En del af guderne ser Krishnas kosmiske form og føler frygt for hans storhed. De folder deres hænder i bøn og udtrykker bønner med dyb respekt og frygt. • Store vismænd og dem, der har opnået fuldkommenhed, råber: Må der være fred! og ærer dig med vise bønner – Vismænd og hellige, der har opnået fuldkommenhed, ærer Krishna med vise bønner og udtrykker deres respekt og beundring for den Guddommelige kraft og ønsker fred.

11-22

Alle stormens guder, solens guddommelige væsener, himmelens kræfter, verdens guder, de guddommelige tvillinger, vindens guder, forfædrenes ånder, såvel som himmelske sangere, skattevogtere, guddommelige folk og dem, der har opnået fuldkommenhed - alle ser på dig med undren.

Forklaring: Alle stormens guder, solens guddommelige væsener, himmelens kræfter, verdens guder, de guddommelige tvillinger, vindens guder, forfædrenes ånder, såvel som himmelske sangere, skattevogtere, guddommelige folk og dem, der har opnået fuldkommenhed, betragter Krishna med undren. • Stormens guder – Guddomme, der er forbundet med ødelæggelse og transformation, de er manifestationer af Shiva. • Solens guddommelige væsener – Solguddomme, der symboliserer livskraft og lys. • Himmelens kræfter – Guddomme, der repræsenterer naturens elementer, såsom ild, vind, vand. • Verdens guder – Universets guddomme, der repræsenterer verdensorden. • De guddommelige tvillinger – To guder, der er forbundet med helbredelse og kur. • Vindens guder – Vindguder, der symboliserer naturens kraft og dynamik. • Forfædrenes ånder – Forfædrenes ånder, der er forbundet med forfædrenes ærbødighed. • Himmelske sangere – Himmelske musikere, der symboliserer kunst og musik. • Skattevogtere – Væsener, der er forbundet med rigdom og velstand. • Guddommelige folk – Væsener, der har modstand mod guder, nogle gange symboliserer de ondskab. • Dem, der har opnået fuldkommenhed – Helligemænd, der har opnået åndelig fuldkommenhed og oplysning.

11-23

O, du Allemægtige, når jeg ser dit Store Udseende med mange munde, øjne, arme, lår, fødder, maver og frygtelige tænder, er alle verdener rystede, og det er jeg også.

Forklaring: Når jeg ser denne mægtige og frygtelige form, er alle verdener, inklusive Arjuna, rystede og bange. • Det Store Udseende – Krishnas form er så enorm og omfattende, at den omfatter hele universet og viser hans guddommeligheds storhed. • Mange munde og øjne – Krishnas kosmiske form manifesterer sig med mange munde og øjne, hvilket symboliserer hans evne til at se og udtrykke sig overalt. • Arme, lår, fødder – Krishna har mange arme, ben og lår, hvilket symboliserer hans uendelige kraft og kontrol over hele universet. • Mange maver og frygtelige tænder – Mange maver symboliserer Krishnas evne til at omfatte alt, og hans frygtelige tænder henviser til hans destruktive rolle, der er i stand til at ødelægge og rense. • Alle verdener er rystede, og det er jeg også – Krishnas kosmiske forms storhed er så frygtindgydende, at både universet og Arjuna er bange og rystede over dette mirakel.

11-24

Når jeg ser dig, der strækker dig op til himlen, skinnende i forskellige farver, med vidt åben mund og enorme, flammende øjne, krymper mit hjerte af frygt, og jeg mister mod og fred, o, universets Beskytter!

Forklaring: Når Arjuna ser denne form med vidt åben mund og enorme, flammende øjne, krymper Arjunas hjerte af frygt, og han mister mod og fred. • Strækker dig op til himlen – Krishnas form er så enorm, at den strækker sig op til himlen, hvilket symboliserer hans uendelighed og storhed. • Skinnende i forskellige farver – Krishna udstråler flerfarvet lys, hvilket indikerer hans uendelige natur og mangfoldige manifestationer. • Med vidt åben mund – Krishnas kosmiske form ses med vidt åbne munde, der symboliserer hans evne til at opsluge alt og omfatte universet. • Enorme, flammende øjne – Krishnas øjne er store og flammende, de skinner stærkt og viser hans guddommeligheds kraft og storhed. • Mit hjerte krymper af frygt – Arjuna føler dyb rystelse og frygt ved at se denne form. Hans sjæl er rystet, fordi han ikke er i stand til at fatte Krishnas uendelige form. • Jeg mister mod og fred – Arjuna erkender, at han ikke længere kan finde indre fred eller balance, fordi Krishnas form er så enorm og skræmmende. • O, universets Beskytter – Arjuna tiltaler Krishna som universets Beskytter, hvilket symboliserer guddommelighedens altoverskyggende natur og universets vogter.

11-25

Når jeg ser dine munde med frygtelige tænder, der flammer som den tidens ødelæggende ild, mister jeg orienteringen i rummet og er ude af stand til at finde fred. Vær mig nådig, o, Gudernes Gud, universets Tilflugtssted!

Forklaring: Når Arjuna ser denne skræmmende form, føler han sig forvirret, mister orienteringen i rummet og er ude af stand til at finde fred, hvorfor han beder Krishna om nåde. • Frygtelige tænder og munde – Krishnas form med tænder og munde fremkalder frygt og ærefrygt. Denne manifestation symboliserer ødelæggelse og tidens uundgåelige strøm. • Flammer som den tidens ødelæggende ild – Krishnas munde sammenlignes med den tidens ødelæggende ild, hvilket indikerer den cyklus af ødelæggelse og transformation, som tiden skaber. Det minder os om, at tiden er altomfattende og ødelæggende for alle. • Jeg mister orienteringen i rummet – Arjuna er så forvirret, at han ikke længere er i stand til at orientere sig i rummet, hvilket indikerer hans dybe rystelse og åndelige forvirring. • Jeg er ude af stand til at finde fred – Arjuna erkender, at han ikke er i stand til at finde indre fred i denne vidunderlige, men skræmmende form, han ser. • Vær mig nådig, o, Gudernes Gud – Arjuna beder Krishna om at være nådig, han udtrykker en anmodning om, at Krishna skal mindske hans frygt og rystelse. • Universets Tilflugtssted – Arjuna tiltaler Krishna som universets Tilflugtssted og understreger hans tilstedeværelse i hele universet og hans styre over alt eksisterende.

11-26

Alle disse Dhritarashtras sønner sammen med deres allierede herskerskarer, såvel som vores førende krigere, iler ind i dine frygtelige munde.

Forklaring: Arjuna ser ikke kun Dhritarashtras sønner, men også allierede herskerskarer, såvel som Bhishma, Drona, Karna og andre førende krigere, der hurtigt træder ind i Krishnas frygtelige munde. • Alle disse Dhritarashtras sønner sammen med deres allierede herskerskarer, såvel som vores førende krigere – Arjuna ser Dhritarashtras sønner, deres allierede herskere og sine egne førende krigere. • Iler ind i dine frygtelige munde – De bliver hurtigt opslugt i Krishnas kosmiske forms munde.

11-27

Nogle af krigernes hoveder ses klemt mellem dine tænder.

Forklaring: Arjuna ser, at nogle af krigerne bliver klemt mellem Krishnas tænder, og deres hoveder bliver knust. • Nogle af krigernes hoveder ses – Arjuna observerer hovederne på separate krigere. • Klemt mellem dine tænder – Hovederne er klemte og knuste mellem Krishnas tænder, hvilket symboliserer ødelæggelse.

11-28

Som flodstrømme skynder sig mod havet, sådan strømmer disse verdens helte ind i dine flammende munde.

Forklaring: Arjuna sammenligner heltenes undergang med flodstrømme, der skynder sig mod havet, hvilket peger på deres uundgåelige skæbne. • Som flodstrømme skynder sig mod havet – Flodstrømme flyder konstant og uundgåeligt mod havet. • Sådan strømmer disse verdens helte ind i dine flammende munde – På samme måde strømmer verdens helte uundgåeligt ind i Krishnas flammende munde, som symboliserer døden.

11-29

Som natsværmere, der skynder sig mod et strålende lys for at dø, sådan styrter alle disse mennesker i stor fart ind i dine munde for at blive tilintetgjort.

Forklaring: Arjuna sammenligner krigernes undergang med natsværmeres undergang, der styrter mod flammen, hvilket peger på den uundgåelige tilintetgørelse, der venter dem, der kommer i Krishnas nærhed. • Som natsværmere, der skynder sig mod et strålende lys for at dø – Natsværmere tiltrækkes instinktivt af lys, hvilket fører til deres undergang. • Sådan styrter alle disse mennesker i stor fart ind i dine munde for at blive tilintetgjort – På samme måde styrter krigerne mod deres tilintetgørelse i Krishnas munde.

11-30

Ak, du, som er universets beskytter, du fortærer alle folk med dine flammende munde, mens du slikker dig om læberne. Du fylder hele universet med din strålende udstråling, som brænder alt.

Forklaring: Krishna fortærer alle folk med sine flammende munde, mens han slikker sig om læberne, og fylder hele universet med sin strålende udstråling, som brænder alt. • Du fortærer alle folk med dine flammende munde, mens du slikker dig om læberne – Krishna er afbildet som en ødelægger, der fortærer mennesker. • Du fylder hele universet med din strålende udstråling, som brænder alt – Krishnas glans er så intens, at den brænder hele universet.

11-31

Åbenbar for mig, hvem du er i denne frygtelige form. Jeg bøjer mig ydmygt for dig, ak, mægtige Gud, vær mig nådig. Jeg ønsker at lære dig at kende, du oprindelige, for jeg forstår ikke dine handlinger.

Forklaring: Arjuna beder Krishna åbenbare sin identitet i denne frygtelige form og udtrykker ydmyghed ved at bøje sig for Gud og bede om hans nåde. • Åbenbar for mig, hvem du er i denne frygtelige form – Arjuna ønsker at kende Krishnas identitet i hans frygtindgydende form. • Jeg bøjer mig ydmygt for dig, ak, mægtige Gud, vær mig nådig – Arjuna udtrykker ydmyghed og beder om nåde. • Jeg ønsker at lære dig at kende, du oprindelige, for jeg forstår ikke dine handlinger – Arjuna erkender, at han ikke forstår Krishnas handlinger og ønsker at lære ham at kende.

11-32

Den Højeste Herre sagde: Jeg er Tiden, den mægtige ødelægger af verdener, og jeg er kommet her for at tilintetgøre alle folk. Bortset fra jer, Pandavaerne, vil alle de krigere, der er samlet her, omkomme.

Forklaring: I dette vers åbenbarer Krishna sig som Tiden, som er en uundgåelig ødelægger, og at han er kommet for at tilintetgøre alle folk, og at alle krigerne, undtagen Pandavaerne, vil omkomme. • Jeg er Tiden, den mægtige ødelægger af verdener – Krishna åbenbarer sin identitet som den tid, der ødelægger verdener. • Jeg er kommet her for at tilintetgøre alle folk – Krishna erklærer sin hensigt om at tilintetgøre krigerne. • Bortset fra jer, Pandavaerne, vil alle de krigere, der er samlet her, omkomme – Krishna præciserer, at kun Pandavaerne vil overleve.

11-33

Rejs dig derfor og forbered dig på kampen. Ved at vinde berømmelse og besejre dine fjender, vil du nyde et blomstrende kongerige. Ved min vilje er de allerede døde, og du, ak, venstrehåndsbueskytte, er blot et redskab.

Forklaring: Arjuna skal rejse sig og kæmpe for at vinde berømmelse ved at besejre sine fjender, og at han kun er et redskab i Krishnas plan. • Rejs dig derfor og forbered dig på kampen – Krishna giver Arjuna befaling om at kæmpe. • Ved at vinde berømmelse og besejre dine fjender, vil du nyde et blomstrende kongerige – Krishna henviser til konsekvenserne, hvis Arjuna adlyder. • Ved min vilje er de allerede døde, og du, ak, venstrehåndsbueskytte, er blot et redskab – Krishna åbenbarer, at skæbnen allerede er fastlagt, og at Arjuna er et redskab.

11-34

Drona, Bhishma, Jayadratha, Karna og andre store krigere er allerede tilintetgjort af mig. Kæmp derfor og tvivl ikke. Ved med sikkerhed, at du i kampen vil besejre dine fjender.

Forklaring: Krishna opfordrer Arjuna til at kæmpe, fordi Drona, Bhishma, Jayadratha, Karna og andre store krigere allerede er tilintetgjort af Krishna, og Arjuna behøver blot at kæmpe for at besejre sine fjender på slagmarken. • Drona, Bhishma, Jayadratha, Karna og andre store krigere er allerede tilintetgjort af mig – Krishna erklærer, at disse krigere allerede er blevet tilintetgjort af ham. • Kæmp derfor og tvivl ikke – Krishna opfordrer Arjuna til at kæmpe uden tvivl. • Ved med sikkerhed, at du i kampen vil besejre dine fjender – Krishna garanterer Arjunas sejr.

11-35

Sanjaya sagde til Dhritarashtra: Ak, konge, efter at have hørt disse ord fra den Højeste Herre, bøjer den skælvende Arjuna sig igen og igen ydmygt for ham med foldede hænder og beder, overvældet af frygt, til Krishna med skælvende stemme.

Forklaring: Arjuna bøjer sig, skælvende og overvældet af frygt, igen og igen ydmygt for Krishna med foldede hænder og beder til ham med skælvende stemme. • Efter at have hørt disse ord fra den Højeste Herre – Arjuna har hørt, hvad Krishna har sagt. • Den skælvende Arjuna bøjer sig igen og igen ydmygt for ham med foldede hænder – Arjunas reaktion er ydmyg og fuld af ærefrygt. • Og, overvældet af frygt, beder til Krishna med skælvende stemme – Arjunas bøn er udtrykt i frygt og med en skælvende stemme.

11-36

Arjuna sagde: Ak, du sansernes herre, verden frydes over at høre dit navn, og alle knytter sig til dig. De fuldendte bøjer sig ærbødigt for dig, men dæmoner, overvældet af frygt, flygter til alle sider. Alt dette er retfærdigt.

Forklaring: De fuldendte ærer Krishna, mens dæmoner flygter, overvældet af frygt. • Verden frydes over at høre dit navn, og alle knytter sig til dig – Mennesker glæder sig og bliver hengivne, når de hører Krishnas navn. • De fuldendte bøjer sig ærbødigt for dig – Åndeligt fuldendte mennesker bøjer sig respektfuldt for Krishna. • Men dæmoner, overvældet af frygt, flygter til alle sider – Ondskabsfulde væsener frygter Krishna og flygter. • Alt dette er retfærdigt – Arjuna bekræfter, at denne reaktion er berettiget.

11-37

Ak, du Store, som er større end selv Åndens Herre, hvordan skulle de ikke ære dig? Ak, du Uendelige, Gudernes Gud, Universets Tilflugtssted, du er den Uforgængelige, årsagen til alle årsager, hinsides alt, hvad der er i denne verdslige verden.

Forklaring: Arjuna understreger Krishnas uendelighed, evighed og at han er et tilflugtssted for alle væsener. • Ak, du Store, som er større end selv Åndens Herre, hvordan skulle de ikke ære dig? – Arjuna spørger, hvordan folk ikke kunne ære Krishna, som er endnu større end Åndens Herre. • Ak, du Uendelige, Gudernes Gud, Universets Tilflugtssted – Arjuna tiltaler Krishna ved at bruge hans navne, der peger på uendelighed og den højeste position. • Du er den Uforgængelige, årsagen til alle årsager, hinsides alt, hvad der er i denne verdslige verden – Arjuna beskriver Krishna som uforgængelig, årsagen til alle ting og som værende hinsides den verdslige verden.

11-38

Du er den oprindelige Gud, den evige guddommelige væsen, det ældste tilflugtssted for hele denne verden. Du er den, der ved alt, og du er alt, hvad der skal kendes. Du er den højeste bolig, o uendelige form. Du fylder hele universet!

Forklaring: Arjuna anerkender Krishna som den, der ved alt og er alt, hvad der skal kendes, som den højeste bolig og den, der fylder hele universet med sin uendelige form. • Du er den oprindelige Gud, den evige guddommelige væsen, det ældste tilflugtssted for hele denne verden - Arjuna anerkender Krishna som den oprindelige Gud, det evige væsen og tilflugtsstedet. • Du er den, der ved alt, og du er alt, hvad der skal kendes - Krishna er den, der ved alt og er genstanden for viden. • Du er den højeste bolig, o uendelige form - Krishna er det højeste sted at bo. • Du fylder hele universet! - Krishna er allestedsnærværende.

11-39

Du er vinden, du er den højeste hersker! Du er ilden, du er vandet, og du er månen! Du er den første skaber, og du er oldefaderen! Derfor bukker jeg ydmygt foran dig tusindvis af gange, igen og igen!

Forklaring: Arjuna anerkender Krishna som vinden, ilden, vandet, månen, den første skaber og oldefaderen og udtrykker sin ydmyghed ved at bukke foran ham tusindvis af gange. • Du er vinden, du er den højeste hersker! Du er ilden, du er vandet, og du er månen! - Arjuna opregner Krishnas forskellige manifestationer i naturens elementer. • Du er den første skaber, og du er oldefaderen! - Krishna er skaberen af alle ting og faderen til alle forfædre. • Derfor bukker jeg ydmygt foran dig tusindvis af gange, igen og igen! - Arjuna udtrykker sin ydmyghed gentagne gange.

11-40

Jeg bukker foran dig fra alle sider - forfra, bagfra og fra siderne! O uendelige kraft, du er indehaver af umådelig storhed! Du fylder alt, og derfor er du alt!

Forklaring: Arjuna bukker foran Krishna fra alle sider og anerkender hans uendelige kraft og at Krishna fylder alt. • Jeg bukker foran dig fra alle sider - forfra, bagfra og fra siderne! - Arjuna viser fuldstændig hengivenhed ved at bukke fra alle retninger. • O uendelige kraft, du er indehaver af umådelig storhed! - Arjuna anerkender Krishnas uendelige kraft og storhed. • Du fylder alt, og derfor er du alt! - Krishna er allestedsnærværende og altomfattende.

11-41

Da jeg anså dig for at være min ven, tiltalte jeg dig tankeløst: O Krishna!, O Yadava!, O min ven!, uden at være bevidst om din storhed.

Forklaring: Arjuna indrømmer, at han tankeløst tiltalte Krishna som en ven uden at være bevidst om hans storhed. • Da jeg anså dig for at være min ven, tiltalte jeg dig tankeløst: O Krishna!, O Yadava!, O min ven! - Arjuna husker sin uformelle tiltale. • Uden at være bevidst om din storhed - Arjuna erkender, at han ikke fuldt ud har været bevidst om Krishnas sande natur.

11-42

Uanset hvordan jeg måtte have fornærmet dig, ved at spøge, lege, slappe af, sidde eller spise sammen, nogle gange alene, nogle gange i andres nærvær - for alt dette beder jeg om tilgivelse, o Uendelige.

Forklaring: Arjuna beder om tilgivelse for alle de gange, han har fornærmet Krishna ved at spøge, lege, slappe af, sidde eller spise sammen, alene eller i andres nærvær. • Uanset hvordan jeg måtte have fornærmet dig, ved at spøge, lege, slappe af, sidde eller spise sammen - Arjuna opregner situationer, hvor han kunne have fornærmet Krishna. • Nogle gange alene, nogle gange i andres nærvær - for alt dette beder jeg om tilgivelse, o Uendelige - Arjuna beder om tilgivelse uanset omstændighederne.

11-43

Du er hele universets fader, den ærværdige lærer, den største af alle. Ingen er ligesom dig, og hvem kan overgå dig i alle tre verdener, o Herre med umådelig kraft?

Forklaring: Ingen er ligesom ham, og ingen kan overgå ham. • Du er hele universets fader, den ærværdige lærer, den største af alle - Arjuna anerkender Krishna som skaberen, læreren og den mægtigste af alle. • Ingen er ligesom dig, og hvem kan overgå dig i alle tre verdener, o Herre med umådelig kraft? - Arjuna understreger Krishnas unikke karakter og uovertruffenhed.

11-44

Derfor falder jeg ned foran dig og ærer dig og beder om din nåde. Som en far tolererer sin søns, en ven sin vens og den elskende sin elskedes ufuldkommenheder, tilgiv mig, o Herre.

Forklaring: Arjuna sammenligner sin anmodning med en fars tålmodighed med sin søn, en vens tilgivelse af en ven og en elskendes tilgivelse af en elsket. • Derfor falder jeg ned foran dig og ærer dig og beder om din nåde - Arjuna viser fuldstændig hengivenhed og beder om nåde. • Som en far tolererer sin søns, en ven sin vens og den elskende sin elskedes ufuldkommenheder, tilgiv mig, o Herre - Arjuna beder om tilgivelse og sammenligner forholdet med forskellige former for kærlighed.

11-45

Efter at have set din universelle form, som jeg aldrig har set før, er jeg glad, men samtidig er mit sind slået af frygt. Så vær venlig at skåne mig og vis mig igen din guddommelige væsensform, o gudernes Gud, universets tilflugtssted.

Forklaring: Han beder Krishna om at vise sin guddommelige væsensform igen, fordi selvom han er glad for det, han har set, er hans sind samtidig slået af frygt. • Efter at have set din universelle form, som jeg aldrig har set før, er jeg glad, men samtidig er mit sind slået af frygt - Arjuna udtrykker blandede følelser om den kosmiske form, han har set. • Så vær venlig at skåne mig og vis mig igen din guddommelige væsensform, o gudernes Gud, universets tilflugtssted - Arjuna beder Krishna om at vende tilbage til en form, der er mere velkendt og fredfyldt for ham.

11-46

O universelle form, tusindarmede Herre, jeg ønsker at se dig i din firarmede form med en hjelm på hovedet og en kølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne. Jeg længes efter at se dig i den form.

Forklaring: Arjuna ønsker at se Krishna med en hjelm på hovedet og en kølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne. • O universelle form, tusindarmede Herre, jeg ønsker at se dig i din firarmede form med en hjelm på hovedet og en kølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne - Arjuna præciserer, hvilken form han ønsker at se. • Jeg længes efter at se dig i den form - Arjuna udtrykker sit ønske om at se Krishna i sin mere velkendte form igen.

11-47

Den højeste Herre sagde: Med min nåde, Arjuna, har jeg vist dig denne højeste universelle form ved hjælp af min indre kraft. Ingen anden end dig har tidligere set denne uendelige, lysende, altgennemtrængende, oprindelige form.

Forklaring: Ingen anden end Arjuna har tidligere set denne uendelige, lysende, altgennemtrængende og oprindelige form. • Med min nåde, Arjuna, har jeg vist dig denne højeste universelle form ved hjælp af min indre kraft - Krishna forklarer, at den kosmiske form er blevet åbenbaret ved hans nåde. • Ingen anden end dig har tidligere set denne uendelige, lysende, altgennemtrængende, oprindelige form - Krishna understreger, at denne oplevelse er unik for Arjuna.

11-48

Åh, den bedste af Kuru-krigerne, ingen andre end dig har set Min Universelle Form, for hverken ved studier af Vedaerne, ved ofringer, velgørenhed, ritualer eller alvorlig askese, kan den ses i denne materielle verden.

Forklaring: Den kan ikke ses gennem studier af Vedaerne, ofringer, velgørenhed, ritualer eller alvorlig askese. • Ingen andre end dig har set Min Universelle Form - Krishna understreger Arjunas unikke oplevelse. • For hverken ved studier af Vedaerne, ved ofringer, velgørenhed, ritualer eller alvorlig askese kan den ses i denne materielle verden - Krishna understreger, at denne form ikke kan opnås med almindelig åndelig praksis.

11-49

Du er forvirret og foruroliget over at se denne Min frygtelige form. Lad det nu være nok. Min kære, vær nu fri for frygt og forvirring igen. Med et roligt sind kan du se den form, du ønsker.

Forklaring: Krishna tilbyder Arjuna at se den form, han ønsker igen, med et roligt sind. • Du er forvirret og foruroliget over at se denne Min frygtelige form - Krishna lægger mærke til Arjunas forvirring. • Lad det nu være nok. Min kære, vær nu fri for frygt og forvirring igen - Krishna beroliger Arjuna og opfordrer ham til at slippe sin frygt. • Med et roligt sind kan du se den form, du ønsker - Krishna tilbyder Arjuna at se den ønskede form.

11-50

Sanjaya sagde til Dhritarashtra: Efter at have sagt dette til Arjuna, afslørede den Højeste Herre Sin sande firearmede form og ved derefter at antage en toarmet form beroligede den bekymrede Arjuna.

Forklaring: Sanjaya fortæller den blinde konge Dhritarashtra, hvordan Krishna, efter at have lyttet til Arjunas anmodning, stopper med at demonstrere Sin kosmiske form og afslører Sin firearmede og derefter toarmede form, og derved beroliger den bekymrede Arjuna. • Efter at have sagt dette til Arjuna, afslørede den Højeste Herre Sin sande firearmede form og ved derefter at antage en toarmet form beroligede den bekymrede Arjuna - Sanjaya beskriver Krishnas transformation. • Sanjaya sagde til Dhritarashtra - Sanjaya henvender sig til Dhritarashtra.

11-51

Da Arjuna så Krishna i Hans oprindelige form, sagde han: Åh, menneskers fredsstifter, ved at se denne menneskelige form, som er så smuk, er mit sind roligt igen, og jeg genvinder min naturlige tilstand.

Forklaring: Arjuna siger, efter at have set Krishna i Hans oprindelige form, at hans sind nu er roligt, og at han genvinder sin naturlige tilstand. • Da Arjuna så Krishna i Hans oprindelige form, sagde han - Arjuna reagerer på at se Krishna i sin sædvanlige form. • Åh, menneskers fredsstifter, ved at se denne menneskelige form, som er så smuk, er mit sind roligt igen, og jeg genvinder min naturlige tilstand - Arjuna udtrykker lettelse og fred.

11-52

Den Højeste Herre sagde: Min kære Arjuna, denne Min form, som du ser nu, er meget svær at se. Selv guderne længes altid efter at se denne så tiltrækkende form.

Forklaring: Denne form er meget tiltrækkende. • Min kære Arjuna, denne Min form, som du ser nu, er meget svær at se - Krishna understreger, at Hans menneskelige form ikke er let at se. • Selv guderne længes altid efter at se denne så tiltrækkende form - Krishna afslører, at selv guderne ønsker at se denne form.

11-53

Den form af Min, som du lige har set med dine åndelige øjne, kan ikke ses med studier af Vedaerne, ved alvorlig askese, ved velgørenhed eller ved ofringer. Ved dem alene kan du ikke se Mig, som jeg er.

Forklaring: Den kan kun ses med hjælp fra ren åndelig tjeneste. • Den form af Min, som du lige har set med dine åndelige øjne - Krishna minder Arjuna om hans nylige syn. • Kan ikke ses med studier af Vedaerne, ved alvorlig askese, ved velgørenhed eller ved ofringer. Ved dem alene kan du ikke se Mig, som jeg er - Krishna understreger igen, at dette syn ikke kan opnås med almindelig åndelig praksis.

11-54

Min kære Arjuna, kun ved udelelig åndelig tjeneste kan man kende Mig, som jeg er, stående foran dig, og derved se Mig direkte. Kun sådan kan du trænge ind i hemmelighederne bag Mit væsen.

Forklaring: Kun ved hjælp af en sådan hengivenhed kan en person kende Krishna, se Ham direkte og trænge ind i hemmelighederne bag Hans væsen. • Min kære Arjuna, kun ved udelelig åndelig tjeneste kan man kende Mig, som jeg er, stående foran dig, og derved se Mig direkte - Krishna påpeger vigtigheden af åndelig tjeneste i at kende Gud. • Kun sådan kan du trænge ind i hemmelighederne bag Mit væsen - Krishna forklarer, at åndelig tjeneste fører til en dybere forståelse.

11-55

Min kære Arjuna, den, der udfører ren åndelig tjeneste, fri fra frugterne af tidligere handlinger og spekulationer, arbejder for Mig, gør Mig til sit livs højeste mål og er venlig over for alle væsener, kommer helt sikkert til Mig.

Forklaring: De, der handler for Ham, betragter Ham som deres højeste mål og er venlige over for alle væsener, når helt sikkert til Ham. • Min kære Arjuna, den, der udfører ren åndelig tjeneste, fri fra frugterne af tidligere handlinger og spekulationer - Krishna beskriver essensen af ren åndelig tjeneste. • Arbejder for Mig, gør Mig til sit livs højeste mål og er venlig over for alle væsener, kommer helt sikkert til Mig - Krishna beskriver vejen til Ham.