15-1

Den Højeste Herre sagde: Der er et evigt figentræ, hvis rødder strækker sig opad, og hvis grene strækker sig nedad, og hvis blade er Veda-hymnerne. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna en forklaring af den åndelige og materielle verdens struktur ved hjælp af billedet af et evigt figentræ. Dette træ, hvis rødder strækker sig opad (i den åndelige verden), og grene nedad (i den materielle verden), symboliserer enheden og forbindelsen mellem alt eksisterende og det guddommelige. Veda-hymnerne, der er som træets blade, er en kilde til viden, der hjælper med at forstå dette billede og hele den sande essens. Den, der forstår dette træs symbolik, forstår virkelig Vedaerne og den åndelige viden.

15-2

Dette træs grene, der ernæres af de tre materielle egenskaber, strækker sig opad og nedad. Grenenes skud er sanseobjekter. Træet har også rødder, der strækker sig nedad og er forbundet med resultaterne af menneskelige samfunds aktiviteter.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna sin forklaring af billedet af figentræet. Træets grene, der strækker sig opad og nedad og ernæres af de tre materielle egenskaber (godhed, lidenskab og uvidenhed), symboliserer de forskellige niveauer og oplevelser i materiel eksistens. Grenenes skud er sanseobjekter, der lokker sjælen og binder den til den materielle verden. Træet har også rødder, der strækker sig nedad og symboliserer menneskelige handlinger og deres konsekvenser (karma), som binder sjælen til den materielle verden.

15-3

Det er ikke muligt at opfatte dette træs sande form i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, og hvor dets grundlag er. Men dette stærkt rodfæstede træ kan fældes med et våben af ikke-tilknytning.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at den materielle verdens sande essens, som er symboliseret ved figentræet, ikke kan forstås fuldt ud af den begrænsede menneskelige opfattelse. Dens begyndelse, ende og grundlag forbliver skjult. Imidlertid kan denne stærkt rodfæstede tilknytning til den materielle verden brydes med et våben af ikke-tilknytning, det vil sige ved at give afkald på materielle ønsker og tilknytninger.

15-4

Derefter skal man søge det sted, hvorfra ingen vender tilbage, og der overgive sig til den Højeste Herre, hvorfra alt er opstået og spredt siden tidernes begyndelse.

Forklaring: I dette vers peger Krishna på vejen til åndelig befrielse. Efter befrielse fra tilknytningen til den materielle verden skal man søge den åndelige virkelighed, hvorfra ingen vender tilbage til den materielle fødsel og dødscyklus. I denne åndelige virkelighed skal man overgive sig til den Højeste Herre, hvorfra alt er opstået og spredt siden tidernes begyndelse.

15-5

De, der er fri for stolthed, vildfarelse og forkert selskab, som forstår det evige, som har befriet sig fra materiel begær, som er fri for dualiteten af lykke og lidelse, og som ved, hvordan man med et klart sind overgiver sig til den Højeste Person, opnår dette evige hjem.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna de egenskaber, der kendetegner en person, der er klar til at opnå det evige åndelige hjem. En sådan person er fri for stolthed, vildfarelse og indflydelse fra forkert selskab, forstår sjælens evige natur, har befriet sig fra materiel begær og er i stand til at bevare fred både i lykke- og lidelsesøjeblikke. Han ved, hvordan man med et klart sind overgiver sig til den Højeste Person – Gud.

15-6

Dette mit højeste hjem er ikke oplyst af lyset fra solen, månen, ild eller elektricitet. De, der opnår det, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna sit højeste hjem – den åndelige verden, der er forskellig fra den materielle verden. Det er ikke afhængigt af materielle lyskilder som solen, månen, ild eller elektricitet. Det er selvforsynende og fyldt med åndeligt lys. De, der opnår dette hjem, vender aldrig tilbage til den begrænsede og lidelsesfyldte materielle verden.

15-7

Levende væsener i denne begrænsede verden er mine evige partikler. På grund af det begrænsede liv kæmper de hårdt med de seks sanser, herunder sindet.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna, at alle levende væsener er Hans evige partikler, hvilket betyder, at de har en guddommelig gnist. Men i den begrænsede materielle verden er de tvunget til at kæmpe hårdt med de seks sanser (fem sanser og sindet), som konstant udsætter dem for ønsker og lidelser.

15-8

Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsforståelser fra en krop til en anden, ligesom luften bærer dufte. Således får det en krop og forlader den derefter for at få en anden.

Forklaring: I dette vers sammenligner Krishna sjælens transmigrering fra en krop til en anden med luften, der bærer forskellige dufte med sig. Det levende væsen, afhængigt af sin bevidsthed og sine ønsker, går fra en krop til en anden, og bærer indtryk og erfaringer med sig, der er akkumuleret i tidligere liv.

15-9

Det levende væsen, der således kommer ind i en anden grov krop, får en bestemt type ører, øjne, tunge, næse og følesans, som er grupperet omkring sindet. På den måde nyder det et bestemt sæt af sanseobjekter.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at ved at inkarnere i en ny krop får det levende væsen bestemte typer sanser - ører, øjne, tunge, næse og følesans, der er grupperet omkring sindet. Ved hjælp af disse sanser nyder sjælen et bestemt sæt af sanseobjekter, der svarer til dens nye krop og livsvilkår.

15-10

De ubelyste er ikke i stand til at forstå, hvordan det levende væsen kan forlade sin krop, eller hvilken slags krop det nyder under materielle egenskabers magt. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se det hele.

Forklaring: I dette vers peger Krishna på forskellen mellem en oplyst person og en ubelyst person. De ubelyste, der mangler åndelig viden, er ikke i stand til at forstå sjælens transmigrationsproces – hvordan det levende væsen forlader en krop og inkarneres i en anden, og hvordan det nyder forskellige kroppe under indflydelse af materielle egenskaber. På den anden side er den, hvis øjne er trænet i åndelig viden, i stand til klart at se og forstå det hele.

15-11

Selvrealiserede udøvere af åndelig disciplin, der stræber, kan se alt dette tydeligt. Men de, hvis sind ikke er udviklet, og som ikke har opnået selvrealisering, kan ikke se, hvad der sker, uanset hvor meget de forsøger.

Forklaring: I dette vers understreger Krishna, at selvrealiserede udøvere af åndelig disciplin, der er beslutsomme og gør en indsats på den åndelige vej, er i stand til tydeligt at se sjælens natur og dens samspil med kroppen. Omvendt er de, hvis sind ikke er udviklet åndeligt, og som ikke har opnået selvrealisering, ude af stand til at se disse sandheder, uanset hvor meget de prøver. Dette peger på behovet for indre renselse og åndelig praksis for at opnå en sand forståelse.

15-12

Solens stråleglans, som fjerner hele verdens mørke, kommer fra Mig. Også Månens stråleglans og ildens stråleglans kommer fra Mig.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna, at Han er kilden til alt eksisterende lys og energi. Solens stråleglans, der fjerner mørket i hele verden, Månens stråleglans, der skinner om natten, og ildens stråleglans, der giver varme og lys – alt dette kommer fra Krishna. Dette vers symboliserer den guddommelige krafts tilstedeværelse i alle naturfænomener.

15-13

Jeg træder ind i hvert planetsystem, og ved Min kraft holdes de i deres baner. Jeg bliver Månen, og giver derved livets saft til alle planter.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at forklare sin altomfattende indflydelse på universet. Han træder ind i hvert planetsystem og holder dem ved sin kraft i bestemte baner, hvilket sikrer stabilitet og orden i kosmos. Ligeledes bliver Han Månen, som giver livets saft til Jordens planter, hvilket fremmer deres vækst og udvikling.

15-14

Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg forenes med udåndings- og indåndingsluften for at fordøje fire slags føde.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna sin tilstedeværelse i alle levende væseners kroppe som fordøjelsesilden, der hjælper med at fordøje forskellige slags føde. Han forenes med udåndings- og indåndingsluften, dvs. livskraften, for at sikre fordøjelsesprocessen og opretholde livet.

15-15

Jeg er inde i alle hjerter, og fra Mig kommer hukommelse, viden og glemsel. Jeg er den, som skal kendes ved hjælp af alle Vedaerne, og Jeg er faktisk Vēdāntas forfatter og Vedaernes kender.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at Han bor i alle væseners hjerter og er kilden til hukommelse, viden og glemsel. Han er den, der skal kendes ved hjælp af alle Vedaerne – de hellige skrifter. Han er Vēdāntas, Vedaernes essens, forfatter og den sande kender af Vedaerne, fordi Han er den åndelige oprindelse og bestemmelse for alt eksisterende.

15-16

Der er to slags væsener – de forgængelige og de uforgængelige. I den materielle verden er alle levende væsener forgængelige, men i den åndelige verden kaldes alle levende væsener uforgængelige.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna forskellen mellem to slags væsener: de forgængelige og de uforgængelige. I den materielle verden er alle levende væsener underlagt fødsel, død og tilintetgørelse, dvs. de er forgængelige. I den åndelige verden er alle levende væsener derimod evige og uforgængelige, fordi de er fri for materielle begrænsninger.

15-17

Ud over disse to er der et endnu større levende væsen, Gud selv, som er trængt ind i de tre verdener og opretholder dem som den evige Herre.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna, at der eksisterer en endnu højere virkelighed – Gud selv, som er det største af alle levende væsener. Han er trængt ind i alle tre verdener (den materielle, den subtile og den åndelige) og opretholder dem som den evige Herre, som er hinsides både de forgængelige og de uforgængelige væsener.

15-18

Da Jeg er transcendental, hinsides både det forgængelige og det uforgængelige, og da Jeg er den største, bliver Jeg lovprist både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.

Forklaring: I dette vers bekræfter Krishna sin transcendentale natur, som er overlegen både de forgængelige materielle væsener og de uforgængelige åndelige væsener. Han er den største, og derfor bliver Han lovprist både i verden og i Vedaerne som den Højeste Person, begyndelsen og enden på alle ting.

15-19

Den, der uden tvivl kender Mig som den Højeste Herre, han kender alt. Derfor, o Bharatas efterkommer, begynder han af hele sit hjerte at tjene Mig.

Forklaring: I dette vers understreger Krishna, at den, der uden tvivl anerkender Ham som den Højeste Herre, opnår fuldstændig viden om alt. En sådan erkendelse fører til ægte åndelig tjeneste, der kommer fra hele hjertet og er udelukkende viet til Gud.

15-20

O, du syndfri, dette er den mest hemmelige del af Vedaerne, som Jeg nu afslører for dig. Den, der forstår det, vil blive klog, og hans bestræbelser vil blive fuldkomne.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna det femtende kapitel og indikerer, at Hans undervisning er den mest hemmelige del af Vedaerne, der afslører den dybeste sandhed om Gud, sjælen og deres indbyrdes forhold. Den, der virkelig forstår denne undervisning, bliver klog, og hans bestræbelser på den åndelige vej kulminerer med fuldkommenhed – befrielse og enhed med det guddommelige.