13-1

Arjuna sagde: O, min kære Krishna, jeg vil gerne vide om stof og Ånd, krop og sjæl, viden og målet med viden.

Forklaring: I dette vers udtrykker Arjuna sit ønske om at lære om de grundlæggende begreber, der er essentielle på den åndelige vej. Han ønsker at forstå begreberne stof og Ånd, krop og sjæl, viden og målet med viden, som er væsentlige for at forstå sin sande natur og sit forhold til det Guddommelige.

13-2

Den Højeste Herre sagde: Denne krop, o Kuntis søn, kaldes marken, og den, der kender denne mark, kaldes kenderen af marken.

Forklaring: I dette vers giver Krishna definitioner af kroppen som marken og sjælen som kenderen af marken. Kroppen er handlingens mark, mens sjælen er den, der er bevidst om denne mark og det, der sker i den.

13-3

Åh, Bharatas efterkommer, forstå at Jeg også er kenderen i alle kroppe, og viden er forståelsen af denne krop og dens kender. Det er Min mening.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna, at Han er den Højeste Kender, som er til stede i alle kroppe. Han er ikke kun kenderen af den individuelle sjæl, men også bevidst om den Højeste Sjæl, der ledsager ethvert levende væsen som vidne og tillader. Han understreger, at sand viden er forståelsen af kroppen og dens kender – både den individuelle sjæl og den Højeste Sjæl.

13-4

Hør nu Min korte forklaring om dette aktivitetsfelt og hvordan det er dannet, hvilke forandringer det gennemgår, hvor det kommer fra, hvem kenderen af dette felt er, og hvilken indflydelse han har.

Forklaring: I dette vers beder Krishna Arjuna om at lytte til Hans forklaring om aktivitetsfeltet (kroppen), dens struktur, forandringer, oprindelse, såvel som feltets kender (sjælen) og dens indflydelse. Denne forklaring vil hjælpe Arjuna til bedre at forstå samspillet mellem materie og ånd.

13-5

Denne viden om aktivitetsfeltet og aktivitetskenderen er blevet beskrevet af forskellige vismænd i forskellige Veda-skrifter. De er særligt forklaret i Vedānta-sūtra, hvor årsager og virkninger er fuldstændig underbygget.

Forklaring: I dette vers påpeger Krishna, at viden om aktivitetsfeltet og dets kender ikke er noget nyt, men findes i forskellige Veda-skrifter, beskrevet af gamle vismænd. Han fremhæver især Vedānta-sūtra, hvor dette emne er behandlet i detaljer, logisk underbygget årsager og virkninger.

13-6

De fem grove elementer, det falske ego, intellektet, det umanifeste, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at opremse delene af feltet, eller kroppen. De fem grove elementer er jord, vand, ild, luft og æter - det rum, hvor de andre elementer manifesteres. Det falske ego er den forkerte opfattelse af sig selv som kroppen. Intellektet er evnen til at tænke og analysere. Det umanifeste er den subtile materie, hvorfra alt kommer. De ti sanser omfatter fem opfattelsessanser (syn, hørelse, lugt, smag, berøring) og fem handlingssanser (tale, griben, gåen, udskillelse og formering). Sindet er det indre instrument, der behandler information. De fem sanseobjekter er lyd, berøring, form, smag og lugt.

13-7

Ønske, had, lykke, lidelse, hele kroppen, livstegn og overbevisning – alt dette betragtes tilsammen som aktivitetsfeltet og dets forandringer.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at beskrive manifestationerne af aktivitetsfeltet, eller kroppen. Ønske og had, lykke og lidelse er følelser, der opstår i kroppen. Hele kroppen er en manifestation af feltet, der omfatter både de grove og subtile elementer. Livstegn er kroppens funktioner, der opretholder livet. Overbevisning er dybt rodfæstede overbevisninger, der styrer handling. Alle disse manifestationer er underlagt forandringer og er en del af aktivitetsfeltet.

13-8

Ydmyghed, enkelhed, ikke-vold, tolerance, ærlighed, tjeneste af en ægte åndelig mester, renhed, standhaftighed og selvkontrol.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at opregne de kvaliteter, der er nødvendige for at opnå sand viden og befri sig fra begrænsningerne i aktivitetsfeltet. Ydmyghed betyder at mindske sit ego. Enkelhed betyder at afstå fra ordrighed og foregivelse. Ikke-vold betyder ikke at forårsage fysisk eller følelsesmæssig skade på andre. Tolerance betyder evnen til at udholde vanskeligheder og ubehag. Ærlighed betyder sandfærdighed i ord og gerninger. Tjeneste af en sand åndelig mester er afgørende for at modtage korrekt vejledning på den åndelige vej. Renhed refererer til både ydre og indre renhed. Standhaftighed betyder at holde fast i åndelige principper. Selvkontrol betyder evnen til at kontrollere sine ønsker og impulser.

13-9

Afkald på sansefornøjelsesobjekter, befrielse fra det falske ego og forståelse af det onde, der er forbundet med fødsel, død, alderdom og sygdomme.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at opregne de kvaliteter, der hjælper med at løsrive sig fra tilknytningen til den materielle verden. Afkald på sansefornøjelsesobjekter betyder ikke at give efter for overdrevne ønsker. Befrielse fra det falske ego betyder at forstå, at vi ikke er kroppen, men en evig sjæl. Forståelse af det onde, der er forbundet med fødsel, død, alderdom og sygdomme, hjælper med at forstå den lidelsesfulde natur af materiel eksistens og motiverer til at søge åndeligt tilflugt.

13-10

Ikke-tilknytning til børn, kone, hjem og resten, et roligt sind i nærværet af det ønskelige og det uønskede.

Forklaring: I dette vers understreger Krishna behovet for at løsrive sig fra overdreven tilknytning til familie og ejendom, samt at bevare et afbalanceret sind i både gunstige og ugunstige omstændigheder. Det betyder ikke, at man skal forlade sin familie eller ignorere sine pligter, men at slippe af med følelsesmæssig afhængighed og udvikle indre fred.

13-11

Konstant og ren åndelig tjeneste for Mig, ophold i afsondrethed, afskæring fra menneskemængder.

Forklaring: I dette vers taler Krishna om konstant og ren åndelig tjeneste som en vigtig praksis på den åndelige vej. Ophold i afsondrede steder og afskæring fra menneskemængder hjælper med at koncentrere sig om åndelig praksis og undgå unødvendige forstyrrelser. Det betyder ikke fuldstændig isolation fra samfundet, men snarere et bevidst valg til fordel for et miljø, der fremmer åndelig vækst.

13-12

Bevidsthed om vigtigheden af selverkendelse og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alt dette erklærer Jeg som viden, og alt, hvad der er forskelligt fra det, som uvidenhed.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna en oversigt over de tidligere opregnede kvaliteter og principper og erklærer dem for sand viden. Bevidsthed om vigtigheden af selverkendelse og søgen efter den Absolutte Sandhed er hjørnestenene i åndelig vækst. Alt, hvad der er forskelligt fra disse principper, er uvidenhed, der hindrer åndelig fremgang. Denne viden hjælper et menneske med at befri sig fra den materielle verdens begrænsninger og nærme sig det Guddommelige.

13-13

Nu vil jeg forklare dig, hvad du skal vide, og ved at kende dette, vil du smage det evige. Det kaldes den Højeste Sandhed, som er uden begyndelse og underordnet mig. Den er uden for årsag og virkning i denne materielle verden.

Forklaring: I dette vers markerer Krishna overgangen til en forklaring af den Højeste Sandhed, også kendt som det Guddommelige. Denne Sandhed er evig, uden begyndelse og er uden for lovene om årsag og virkning, som opererer i den materielle verden. Den er underordnet Ham som den Allerhøjeste Herre.

13-14

Hans hænder og fødder er overalt, Hans øjne, hoveder og ansigter, og Han har ører overalt. På den måde gennemtrænger den Højeste Sjæl alt.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna billedligt den Højeste Sjæls allestedsnærværelse. Selvom det Guddommelige ikke har en materiel krop, kan Hans tilstedeværelse og indflydelse mærkes overalt. Han er kilden til og opretholderen af alt, og Hans bevidsthed gennemsyrer hele skabelsen.

13-15

Den Højeste Sjæl er den oprindelige kilde til alle sanser, men Han er selv uden sanser. Han er ikke-tilknyttet, selvom Han er alle væseners opretholder. Han er transcendental i forhold til den materielle naturs kvaliteter, og samtidig er Han herskeren over alle disse kvaliteter.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at forklare den Højeste Sjæls transcendentale natur. Han er den oprindelige kilde til alle sanser, selvom Han ikke selv har materielle sanseorganer. Han er ikke knyttet til noget, men opretholder samtidig alle væseners eksistens. Han er hævet over den materielle naturs kvaliteter (godhed, lidenskab og uvidenhed), men er samtidig herskeren over disse kvaliteter og styrer dem.

13-16

Den Højeste Sandhed findes uden for og inde i alle væsener, bevægelige og ubevægelige. Fordi Han er subtil, kan Han ikke forstås med materielle sanser. Selvom Han er meget langt væk, er Han også tæt på alle.

Forklaring: I dette vers understreger Krishna den Højeste Sandheds altomfattende tilstedeværelse – både uden for og inde i alle væsener, bevægelige og ubevægelige. Den er så subtil, at den ikke kan forstås med materielle sanser. Selvom den Højeste Sandhed kan virke langt væk og uopnåelig, er den også meget tæt på, da den er til stede i alles hjerter.

13-17

Selvom den Højeste Sjæl synes at være delt mellem alle væsener, er Han aldrig delt. Han er en helhed. Selvom Han er alle levende væseners opretholder, skal det forstås, at Han fortærer alt og skaber alt.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at selvom den Højeste Sjæl kan virke delt, fordi den er til stede i hvert levende væsen, er den i virkeligheden en helhed og udelelig. Han er alle væseners opretholder, men samtidig også skaberen og destruktøren, som fortærer alt i sig selv. Dette vers understreger det Guddommeliges enhed og altomfattende natur.

13-18

Han er kilden til lys for alle lysende legemer. Han er uden for materiens mørke og er uåbenbaret. Han er viden, Han er vidensobjektet, og Han er målet for viden. Han bor i alles hjerter.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna den Højeste Sjæl som kilden til alt lys, som er uden for materiens mørke. Han er uåbenbaret og transcendental. Han er både viden, vidensobjektet og målet for viden, og Han bor i alles hjerter som centrum og leder af alt.

13-19

Således har jeg i korte træk forklaret dig handlingsfeltet (kroppen), viden og vidensobjektet. Kun mine hengivne tjenere kan fuldt ud forstå dette og derved opnå Min essens.

Forklaring: I dette vers opsummerer Krishna den tidligere forklaring af kroppen, viden og vidensobjektet. Kun Hans hengivne tjenere, som har viet sig til Ham, kan fuldt ud forstå denne lære og derved opnå Hans guddommelige essens.

13-20

Det skal vides, at materie og levende væsener er uden begyndelse. Deres transformationer og materielle kvaliteter stammer fra materie.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at både materie og levende væsener (sjæle) er evige og uden begyndelse. Alle de transformationer og kvaliteter, vi ser i den materielle verden, stammer fra samspillet mellem materie, og ikke fra sjælen.

13-21

Det siges, at naturen er kilden til alle materielle årsager og virkninger, men det levende væsen er årsagen til forskellige lidelser og nydelser i denne verden.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna naturens og det levende væsens rolle i den materielle verden. Naturen er kilden til alle materielle årsager og virkninger, den skaber kroppe og omstændigheder. Det levende væsen, som befinder sig i dette materielle miljø, oplever forskellige lidelser og nydelser afhængigt af dets samspil med naturen og dens kvaliteter.

13-22

Således følger det levende væsen i den materielle natur livets veje og nyder de tre materielle naturkvaliteter. Dette sker, fordi det er i kontakt med materie. Derfor oplever det godt og ondt i forskellige eksistensformer.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at forklare det levende væsens oplevelse i den materielle verden. Det levende væsen nyder virkningen af de tre materielle naturkvaliteter, og denne kontakt med materie bestemmer, at det levende væsen fødes i forskellige eksistensformer og oplever både godt og ondt.

13-23

Dog er der en anden, transcendental nyder i legemet, og det er Herren, den Højeste ejer, som er til stede som tilsynsførende og tilladelsesgiver, og som kaldes Oversjælen.

Forklaring: I dette vers afslører Kṛṣṇa, at der ved siden af den individuelle sjæl er en anden i kroppen – Oversjælen, som er en transcendental nyder, Herren og den Højeste ejer. Han er til stede som vidne, tilsynsførende og giver tilladelse til alle de handlinger, den individuelle sjæl udfører.

13-24

Den, der forstår denne lære om det levende væsen, materie og samspillet mellem dem, vil helt sikkert opnå befrielse. Han vil ikke blive født her igen, uanset hvad hans nuværende tilstand er.

Forklaring: I dette vers understreger Kṛṣṇa, at forståelsen af det levende væsen, materie og samspillet mellem dem er vejen til befrielse fra genfødselskredsløbet. Denne forståelse hjælper til at indse, at sjælen ikke er kroppen, og at den er evig og uforanderlig. Den, der virkelig forstår denne lære, vil ikke blive født igen i den materielle verden, uanset hans nuværende tilstand eller omstændigheder. Forståelse er nøglen til åndelig frihed.

13-25

Nogle ser Oversjælen i sig selv gennem meditation, andre gennem kultivering af viden, og atter andre gennem uselvisk handling.

Forklaring: I dette vers peger Kṛṣṇa på tre hovedveje, hvorpå folk kan nå til bevidsthed om Oversjælen: Kontemplation, selvindsigt og tjeneste for Gud. Hver af disse veje passer til en persons karakter og forståelsesniveau.

13-26

Der er også dem, der uden at kende åndelig viden begynder at tilbede Den Højeste ved at høre om Ham fra andre. Fordi de er ivrige efter at lytte til autoriteter, hæver de sig også over fødsel og død.

Forklaring: I dette vers taler Kṛṣṇa om dem, der, uden selv at tilegne sig åndelig viden, begynder at tilbede Den Højeste ved at høre om Ham fra autoritative kilder. Også sådanne mennesker, takket være deres villighed til at lytte og følge anvisninger, kan hæve sig over kredsløbet af fødsel og død.

13-27

O, den bedste af Bharatas efterkommere, vid, at alt, hvad der eksisterer – både det bevægelige og det ubevægelige – kun er en forening af arbejdsfeltet og feltets kender.

Forklaring: I dette vers opsummerer Kṛṣṇa, at alt, hvad der eksisterer i den materielle verden, både det bevægelige og det ubevægelige, er et resultat af foreningen af arbejdsfeltet (kroppen) og feltets kender (sjælen). Dette samspil er grundlaget for alt eksisterende, og at krop og sjæl er indbyrdes forbundet, men samtidig forskellige.

13-28

Den, der ser, at Oversjælen ledsager den individuelle sjæl i alle kroppe, og at hverken sjælen eller Oversjælen nogensinde forgår i den evigt skiftende krop, ser virkelig.

Forklaring: I dette vers forklarer Kṛṣṇa, at det at se rigtigt betyder at erkende Oversjælens tilstedeværelse i alle kroppe, der ledsager den individuelle sjæl. Både sjælen og Oversjælen er evige og forgår ikke, selvom kroppen er forgængelig, og at denne forståelse er grundlaget for sandt åndeligt syn.

13-29

Den, der ser Oversjælen ligeligt overalt og i alle, foragter ikke sig selv med sit eget sind. Derved nærmer han sig det transcendentale mål.

Forklaring: I dette vers påpeger Kṛṣṇa, at den, der er i stand til at se Oversjælens lige tilstedeværelse overalt og i alle, ikke lader sit sind foragte og bedrage sig selv. En sådan forståelse hjælper med at nærme sig det transcendentale mål - åndelig befrielse og enhed med det guddommelige.

13-30

Den, der ser, at alle handlinger udføres af kroppen, der er skabt af materie, men at sjælen ikke gør noget, ser virkelig.

Forklaring: I dette vers understreger Kṛṣṇa, at sand forståelse er at indse, at alle handlinger i den materielle verden udføres af kroppen, der er skabt af materie, men at sjælen selv er en ikke-gører. Sjælen er blot en iagttager, og dens sande natur er transcendental og ikke forbundet med kroppens aktiviteter.

13-31

Når en fornuftig person holder op med at se forskellige væsener i overensstemmelse med deres materielle kroppe og ser, at sjæle er spredt overalt, opnår han en forståelse af den Højeste Sandhed.

Forklaring: I dette vers forklarer Kṛṣṇa, at en fornuftig person, der er i stand til at hæve sig over de kropslige forskelle og se tilstedeværelsen af sjæle overalt, opnår en forståelse af den Højeste Sandhed. Denne forståelse indebærer at se den åndelige enhed af alle væsener og være bevidst om deres forbindelse til det Guddommelige.

13-32

De, der ser med evighedens øjne, kan se, at sjælen er transcendental, evig og uden for materiens egenskaber. O, Kuntīs søn, selvom sjælen møder den materielle krop, gør den intet og er ikke forbundet.

Forklaring: I dette vers påpeger Kṛṣṇa, at de, der ser verden med evighedens øjne, dvs. med åndelig forståelse, ser, at sjælen er transcendental, evig og uden for indflydelsen af materielle naturs egenskaber. Selvom sjælen kommer i kontakt med den materielle krop, gør den faktisk intet og er ikke forbundet med kroppens handlinger.

13-33

Ligesom luften på grund af sin finhed ikke blandes med noget, sådan blandes sjælen, der er bevidst om det Guddommelige, ikke med kroppen, selvom den befinder sig i den.

Forklaring: I dette vers bruger Krishna lignelsen om luften, som på grund af sin finhed ikke blandes med noget, for at illustrere, hvordan sjælen, der er bevidst om det Guddommelige, forbliver ubundet til kroppen, selvom den befinder sig i den. Her sammenlignes luften med æteren snarere end luft, og sjælens åndelige natur tillader den at forblive fri fra den materielle verdens indflydelse.

13-34

O Bharatas efterkommer, ligesom solen alene oplyser hele dette univers, sådan oplyser også den levende enhed, der er i kroppen, hele kroppen med bevidsthed.

Forklaring: I dette vers bruger Krishna lignelsen om solen til at forklare, hvordan sjælen, der er i kroppen, oplyser hele kroppen med bevidsthed. Ligesom solen, der er én, oplyser hele universet, sådan giver også sjælen, selvom den er én, bevidsthed til hele kroppen.

13-35

De, som med videnens øjne ser forskellen mellem kroppen og den, der kender kroppen, og forstår processen med befrielse fra materiens bånd, når også det højeste mål.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna kapitlet og understreger, at de, der med videnens øjne er i stand til at se forskellen mellem kroppen og sjælen, samt forstår processen med befrielse fra den materielle verdens bånd, når det højeste åndelige mål – befrielse og forening med det Guddommelige. Denne forståelse er nøglen til åndelig oplysning og giver mulighed for at nå det højeste mål.