14-1

Den Højeste Herre sagde: Jeg vil igen åbenbare denne højeste visdom for dig, den bedste af al viden, som alle de vise har opnået, da de nåede den højeste perfektion.

Forklaring: I dette vers annoncerer Krishna, at han igen vil afsløre den højeste visdom for Arjuna, som er den bedste del af al viden. Denne visdom har gjort det muligt for alle de vise at nå den højeste perfektion, dvs. befrielse og forening med det Guddommelige. I dette vers begynder Krishna at opregne de guddommelige egenskaber, der er karakteristiske for dem, der går ad den åndelige udviklings vej, og disse egenskaber hjælper mennesket med at frigøre sig fra den materielle verdens begrænsninger og nærme sig det Guddommelige.

14-2

Ved at holde fast ved denne viden kan man opnå en transcendental natur, der ligner Min. Den, der har opnået det, genfødes ikke længere på tidspunktet for skabelsen og er ikke foruroliget i ødelæggelsens øjeblik.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at ved at holde fast ved denne højeste viden kan mennesket opnå en transcendental natur, der ligner Hans egen guddommelige natur. Den, der har opnået det, er befriet fra fødsel og død – han genfødes ikke længere på tidspunktet for skabelsen og er ikke foruroliget i ødelæggelsens øjeblik, da han har opnået en evig, åndelig eksistens.

14-3

Al materie, der kaldes for den Højeste, er kilden til fødsel, og Jeg befrugter denne Højeste, o Bharatas efterkommer, og muliggør alle væseners fødsel.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna, at al materie er kilden til fødsel, og at Han er den, der befrugter denne materie og muliggør fødslen af alle levende væsener. Dette vers afbilder symbolsk interaktionen mellem det Guddommelige og materien, hvilket skaber liv. I dette vers afslutter Krishna opregningen af de guddommelige egenskaber, og disse egenskaber er karakteristiske for guddommelige væsener, der er udstyret med en guddommelig natur og er på rette vej i den åndelige udvikling.

14-4

Det skal forstås, o Kuntis søn, at alle væsener kan fødes i denne materielle natur, og at Jeg er den frøgivende fader.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at forklare, at alle levende væsener, uanset deres art, kan fødes i denne materielle natur. Han understreger igen, at han er alle væseners fader, den frøgivende, som befrugter materien og muliggør livets opståen. I dette vers begynder Krishna at beskrive de dæmoniske egenskaber, der er det modsatte af de guddommelige, og disse egenskaber er karakteristiske for dem, hvis bevidsthed er blevet overtaget af en dæmonisk natur, og som er langt fra den åndelige forståelse.

14-5

Materien består af tre egenskaber – godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med materien, o stærkarmede Arjuna, begrænser disse egenskaber det.

Forklaring: I dette vers introducerer Krishna begrebet om de tre egenskaber ved den materielle natur (godhed, lidenskab og uvidenhed). Han forklarer, at når det evige levende væsen (sjælen) kommer i kontakt med materien, bliver det begrænset af disse egenskaber, som bestemmer dets oplevelse og handlinger i den materielle verden. I dette vers forklarer Krishna, at de guddommelige egenskaber fører til befrielse fra den materielle verdens lidelse og bindinger, mens de dæmoniske egenskaber fører til yderligere tjeneste for materien, og Arjuna behøver ikke at sørge, da han er født med guddommelige egenskaber, hvilket betyder, at han har potentialet til at opnå åndelig befrielse.

14-6

O syndfrie, godhedens egenskab, som er renere end andre egenskaber, oplyser og befrier fra syndige konsekvenser. De, der er under indflydelse af denne egenskab, bliver bundet til bevidstheden om lykke og viden.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at forklare hver af de tre egenskaber separat. Godhedens egenskab er den reneste af alle, den oplyser menneskets sind og befrier fra følgerne af synd. Det binder dog mennesket med bevidstheden om lykke og viden og skaber en form for åndelig komfort, der kan blive en hindring for fuldstændig befrielse. I dette vers forklarer Krishna, at der er to slags skabte væsener i denne verden – de guddommelige og de dæmoniske, og han har udtømmende fortalt om de guddommelige egenskaber, og nu er han ved at beskrive de dæmoniske egenskaber og deres indvirkning på menneskets liv.

14-7

Lidenskabens egenskab opstår fra ubegrænsede ønsker og begær, o Kuntis søn, og det binder det inkarnerede levende væsen til frugtbringende aktivitet.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna lidenskabens egenskab, som opstår fra ubegrænsede ønsker og begær. Denne egenskab binder det inkarnerede levende væsen til handlinger, der er rettet mod at opnå resultater, og derved fletter sjælen ind i en cyklus af materielle ønsker og deres opfyldelse. I dette vers beskriver Krishna de dæmoniske væseners manglende evne til at skelne mellem korrekt og forkert handling, og de mangler renhed, korrekt adfærd og forståelse af sandhed, og de ved ikke, hvordan de skal handle i overensstemmelse med åndelige principper og moralske normer.

14-8

O, Bharatas efterkommer, vid, at mørkets kvalitet, der er født af uvidenhed, bedrager alle de legemliggjorte væsener. Denne kvalitet binder med vanvid, sløvhed og søvn.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna uvidenhedens kvalitet, som er født af uvidenhed og bedrager alle de legemliggjorte væsener. Denne kvalitet binder sjælen med vanvid, sløvhed og søvn, dvs. med inerti, apati og åndeligt mørke. I dette vers afslører Krishna dæmoniske væseners vildledende opfattelser af verdens struktur og mening, og de benægter Guds eksistens og mener, at verden er tilfældig, uden grundlag, og at dens eneste drivkraft er begær og seksualdrift.

14-9

O, Bharatas efterkommer, godhedens kvalitet binder med lykke, lidenskabens kvalitet – med frugtbar aktivitet, men uvidenhedens kvalitet, der dækker væseners viden, binder med vanvid.

Forklaring: I dette vers opsummerer Krishna de tre kvaliteters indvirkning på det levende væsen. Godhed binder med en følelse af lykke, lidenskab – med handling, der er rettet mod at opnå resultater, men uvidenhed, der tilslører viden, binder med vanvid, inerti og åndelig blindhed. I dette vers beskriver Krishna de dæmoniske væseners handlinger, der er en følge af deres vildledende overbevisninger, og de har mistet forbindelsen til deres sande væsen, handler irrationelt og engagerer sig i onde, destruktive handlinger, der er rettet mod verdens ødelæggelse.

14-10

Nogle gange, o, Bharatas efterkommer, ved at overvinde lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, tager godhedens kvalitet overhånd. Nogle gange overvinder lidenskabens kvalitet godhed og uvidenhed, men andre gange, o, Arjuna, overvinder uvidenhedens kvalitet godhed og lidenskab. Kvaliteterne konkurrerer altid om overherredømme.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at de tre materielle naturs kvaliteter konstant kæmper indbyrdes om en dominerende position i menneskets bevidsthed. Nogle gange vinder godhed, nogle gange lidenskab, og andre gange uvidenhed. Denne kamp bestemmer en persons handlinger, tanker og følelsesmæssige tilstand. I dette vers forklarer Krishna de dæmoniske væseners handlingsmotivation, og de finder tilflugt i et umætteligt begær, der aldrig kan blive fuldt tilfredsstillet, og er sunket ned i stolthed, forfængelighed og falsk ærgerrighed, der fører til bedrag og tilknytning til flygtige, falske værdier.

14-11

Man kan opleve manifestationen af godhedens kvalitet, når alle kroppens porte er oplyst med viden.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna manifestationen af godhedens kvalitet, som mærkes som en indre oplysning og en tilstrømning af viden på alle niveauer af opfattelsen. Når godhed dominerer i en persons bevidsthed, bliver hans opfattelse klar, og han er bedre i stand til at forstå åndelige spørgsmål.

14-12

O, den bedste af Bharatas familie, når lidenskabens kvalitet stiger, udvikles stærke tilknytninger, frugtbare handlinger, vedholdende bestræbelser, samt ustyrlige ønsker og tilbøjeligheder.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna tegnene på en stigning i lidenskabens kvalitet. De manifesterer sig som en stærk tilknytning til materielle resultater, øget aktivitet, vedholdende bestræbelser, samt ustyrlige ønsker og tilbøjeligheder. En person bliver en slave af sine ønsker og lidenskaber. I dette vers fortsætter Krishna med at beskrive de dæmoniske væseners vildledende livsopfattelse, og de mener, at tilfredsstillelse af sanserne indtil livets afslutning er menneskehedens højeste nødvendighed og mål.

14-13

Når mørkets og uvidenhedens kvalitet stiger, o, Kurus efterkommer, indtræder mørke, inaktivitet, vanvid og bedrag.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna konsekvenserne af en stigning i uvidenhedens kvalitet. De er mørke, inaktivitet, vanvid og bedrag. En persons bevidsthed bliver tilsløret, han mister evnen til at tænke og handle klart og synker ned i apati og illusioner. I dette vers fortsætter Krishna med at beskrive de dæmoniske væseners handlinger og deres konsekvenser, og de er fuldstændig sammenfiltret i hundreder af tusinder af ønsker, der kontrollerer og leder dem, og overvældet af lidenskab og vrede søger de midler til at opnå penge og magt på ulovlig vis.

14-14

Når en person i godhedens kvalitet dør, når han de rene, højeste boliger for de vise.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at en person, der dør under indflydelse af godhedens kvalitet, når de rene, højeste boliger for de vise – de åndelige verdener, hvor der ikke er lidelse og uvidenhed. Det er resultatet af langvarig åndelig praksis og kultivering af godhed. I dette vers afslører Krishna den dæmoniske persons tankegang, og denne person er besat af grådighed og tænker konstant på, hvor meget rigdom han ejer i øjeblikket, og hvor meget mere han vil erhverve i fremtiden.

14-15

Når en person dør i lidenskabens kvalitet, genfødes han blandt dem, der er knyttet til frugtbar aktivitet, og når han dør i uvidenhedens kvalitet, genfødes han i dyreriget.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at en person, der dør under indflydelse af lidenskabens kvalitet, genfødes blandt dem, der er knyttet til frugtbar aktivitet, dvs. materialistisk indstillede mennesker. Hvis en person derimod dør under indflydelse af uvidenhedens kvalitet, kan han endda genfødes i dyreriget, fordi hans bevidsthedsniveau er lavt. I dette vers fortsætter Krishna med at afsløre den dæmoniske persons tankegang, som er fuld af vold, egoisme og illusioner, og han kan præcisere, at en sådan person betragter andre som sine fjender og er stolt af at have besejret eller dræbt dem, og fejlagtigt anser sig selv for at være hele verdens hersker og ejer.

14-16

Det siges, at resultatet af velgørende handlinger er rent og tilhører godhedens kvalitet. Handlinger udført i lidenskabens kvalitet medfører lidelse, men handlinger udført i uvidenhedens kvalitet fører til vanvid.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna konsekvenserne af forskellige handlinger afhængigt af, hvilke kvaliteter der påvirker dem, når de udføres. Velgørende handlinger udført under indflydelse af godhedens kvalitet medfører renhed og åndelig fremskridt. Handlinger udført under indflydelse af lidenskab skaber lidelse og tilknytning til resultatet. Handlinger, der derimod er påvirket af uvidenhedens kvalitet, fører til vanvid og åndelig forringelse. I dette vers fortsætter Krishna med at afsløre den dæmoniske persons tankegang, som er baseret på forfængelighed og selvbedrag, og han kunne præcisere, at en sådan person er stolt af sin rigdom og sine indflydelsesrige slægtninge, betragter sig selv som den almægtigste og lykkeligste og planlægger at foretage ofringer og give velgørenhedsgaver ikke af ægte medfølelse, men for at nyde sin tilsyneladende ædelhed og øge sit omdømme.

14-17

Fra godhedens kvalitet udvikles sand viden, fra lidenskabens kvalitet – grådighed, men fra uvidenhedens kvalitet – vanvid, bedrag og uvidenhed.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, hvilke konsekvenser der er af hver af de tre kvaliteter. Godhedens kvalitet fremmer udviklingen af ægte åndelig viden. Lidenskabens kvalitet skaber grådighed og umættelige ønsker. Uvidenhedens kvalitet fører til vanvid, bedrag og uvidenhed, som er det modsatte af åndelig vækst. I dette vers beskriver Krishna konsekvenserne, der er en følge af dæmonisk tænkning og handling, og han kunne præcisere, at sådanne personer, der er vildledt af mange bekymringer og fanget i et net af vildfarelser, bliver for knyttet til sansenydelse og falder i helvede, som symboliserer åndelig forringelse og lidelse.

14-18

De der er i godhedens kvalitet, går gradvist op til de højere planeter; de der er i lidenskabens kvalitet, lever på planeter på jordniveau; og de der er i uvidenhedens afskyelige kvalitet, går ned i helvedesverdenerne.

Forklaring: I dette vers beskriver Krishna, hvordan hver af de tre kvaliteter påvirker sjælens skæbne efter døden. De, der er under indflydelse af godhed, stiger op til de højere planeter – de åndelige verdener. De, der er under indflydelse af lidenskab, forbliver på planeter på jordniveau, det vil sige i den materielle verden. Omvendt går de, der er under indflydelse af uvidenhed, ned i helvedesverdenerne, hvor lidelse og mørke hersker. I dette vers beskriver Krishna de dæmoniske menneskers holdning til åndelig praksis, og det kan præciseres, at de er selvtilfredse og skamløse, stolte af deres rigdom og indbildte ære, og hvis de bringer ofre eller ritualer, gør de det kun for udvendig fremvisning, uden at overholde regler eller åndelige principper.

14-19

Når en person virkelig forstår, at der ikke er nogen anden udfører af alle handlinger end disse naturkvaliteter, og lærer den Højeste Herre at kende, som er transcendent til alle disse kvaliteter, så når han min åndelige essens.

Forklaring: I dette vers forklarer Krishna, at som et resultat af sand forståelse forstår en person, at alle handlinger i den materielle verden udføres af de tre naturkvaliteter, ikke sjælen. Når en person lærer den Højeste Herre at kende, som er transcendent til disse kvaliteter, når han Krishnas åndelige essens, det vil sige, han befries fra den materielle verdens begrænsninger. I dette vers afslører Krishna de dæmoniske menneskers holdning til Gud, og det kan præciseres, at de er vildledt af falsk ego, magt, stolthed, begær og vrede og foragter Gud, der er i både deres egne og andre kroppe som den Højeste Sjæl. De spotter religionens sande essens og benægter dens principper og vender sig mod åndelige værdier.

14-20

Når den inkarnerede væsen er i stand til at hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan den befri sig fra fødsel, død, alderdom og de dertil knyttede lidelser og nyde udødelighedens nektar, selv i dette liv.

Forklaring: I dette vers bekræfter Krishna, at ved at hæve sig over de tre kvaliteter af den materielle natur kan den inkarnerede væsen (sjælen) befri sig fra fødsel, død, alderdom og de dertil knyttede lidelser. Derudover er denne befrielse og nydelse af udødelighedens nektar mulig, selv når man stadig er i denne krop, det vil sige stadig i løbet af dette liv. I dette vers forklarer Krishna, hvilken skæbne der venter dem, der er misundelige, ondsindede og handler dæmonisk, og det kan præciseres, at han konstant kaster sådanne mennesker, som er de laveste af alle, i et hav af lidelse og tvinger dem til at blive født i forskellige dæmoniske former for eksistens, hvor lidelse og mørke hersker.

14-21

Arjuna spurgte: O min Herre, hvilke kendetegn er der for at genkende en, der er steget over disse tre kvaliteter? Hvordan opfører han sig? Og hvordan overvinder han naturens kvaliteter?

Forklaring: I dette vers stiller Arjuna Krishna spørgsmål for bedre at forstå, hvordan man genkender en person, der er steget over de tre kvaliteter af den materielle natur. Han vil gerne vide, hvordan en sådan person opfører sig, og hvordan han har været i stand til at overvinde indflydelsen af disse kvaliteter. I dette vers fortsætter Krishna med at forklare skæbnen for dæmoniske væsener, og det kan præciseres, at ved igen og igen at falde i dæmoniske former for eksistens er disse mennesker ikke i stand til at nærme sig Gud og åndelig befrielse og synker gradvist ned i stadig lavere og afskyelige former for væren.

14-22

Den Højeste Herre svarede: O søn af Pāṇḍu, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, og ikke længes efter dem, når de er væk.

Forklaring: I dette vers begynder Krishna at svare på Arjunas spørgsmål og beskriver de første tegn, der indikerer en stigning over de tre kvaliteter. En person, der har nået denne tilstand, føler ikke modvilje mod oplysning (manifestationen af godhed), tilknytning (manifestationen af lidenskab) og illusion (manifestationen af uvidenhed), når de er til stede, og han lider heller ikke, når de ikke er der. Han er ens i alle tilstande. I dette vers nævner Krishna de tre største hindringer, der fører til åndelig fornedrelse og lidelse, og kalder dem symbolsk for "porte til helvede", og det kan præciseres, at disse hindringer er begær, vrede og grådighed, og enhver fornuftig person, der ønsker at udvikle sig åndeligt, skal forkaste disse negative kvaliteter.

14-23

Hvem forbliver neutral og transcendent, ved at kun kvaliteterne er aktive, hvem er urokkelig og rolig, hvem ser på lykke og lidelse ens.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med beskrivelsen og angiver, at en person, der er steget over kvaliteterne, forbliver neutral og transcendent og er klar over, at kun de materielle naturs kvaliteter er aktive. Han er urokkelig i sin åndelige bevidsthed, rolig og ser ens på lykke og lidelse og lader sig ikke påvirke af udsving. I dette vers forklarer Krishna, at en person, der har været i stand til at frigøre sig fra indflydelsen af begær, vrede og grådighed, kan udføre handlinger, der fremmer selvrealisering, og det kan tilføjes, at en sådan person gradvist nærmer sig det højeste mål – åndelig befrielse og enhed med det guddommelige.

14-24

Hvem er i balance, for hvem et stykke guld, en klump ler og en sten er af samme værdi, hvem er klog og accepterer lige både det ønskelige og det uønskede, hvem er fast og lytter lige til både ros og bebrejdelser.

Forklaring: I dette vers fortsætter Krishna med at beskrive egenskaberne hos en person, der er steget over de tre kvaliteter af den materielle natur. En sådan person er i balance, for ham er der ingen forskel mellem guld, ler og sten, fordi han har frigjort sig fra den materielle skala af værdier. Han er klog og accepterer lige både det ønskelige og det uønskede og lader sig ikke påvirke af ydre omstændigheder. Han er fast i sin overbevisning og lytter lige til både ros og bebrejdelser, da hans selvværd ikke afhænger af ydre vurdering. I dette vers advarer Krishna om, at den, der ikke følger de hellige skrifters vejledninger og åndelige principper, men kun handler i henhold til sine egne luner og ønsker, ikke vil opnå hverken åndelig fuldkommenhed, sand lykke eller det højeste mål – befrielse, og det kan præciseres, at hans liv vil være fuldt af lidelse og skuffelse, fordi det vil være baseret på egoisme og uvidenhed.

14-25

Hvem behandler ære og vanære ens, hvem behandler ven og fjende ens, hvem har afstået fra enhver materiel aktivitet – en sådan person siges at være steget over kvaliteterne af den materielle natur.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna listen over egenskaber, der tilhører en person, der er steget over kvaliteterne af den materielle natur. En sådan person behandler ære og vanære ens, ven og fjende, og har afstået fra enhver aktivitet, der har til formål at opnå et materielt resultat. Hans handlinger er fri for egoisme og tjener et højere formål.

14-26

Den, der fuldstændig overgiver sig til åndelig tjeneste og på ingen måde afviger fra denne vej, hæver sig straks over kvaliteterne af den materielle natur og når niveauet af guddommelig bevidsthed.

Forklaring: I dette vers afslører Krishna den mest effektive måde at hæve sig over kvaliteterne af den materielle natur – ved fuldstændig overgivelse til åndelig tjeneste eller handling dedikeret til Gud. Den, der på ingen måde afviger fra denne vej, hæver sig straks over begrænsningerne og når niveauet af guddommelig bevidsthed, det vil sige åndelig befrielse.

14-27

Og jeg er grundlaget for den Guddommelige bevidsthed, som er udødelig, uforgængelig og evig, og er den naturlige tilstand af højeste lykke, Guddommelig kærlighed.

Forklaring: I dette vers afslutter Krishna det fjortende kapitel og afslører, at han er grundlaget for Guddommelig bevidsthed, som er udødelig, uforgængelig og evig. Denne Guddommelige bevidsthed er den naturlige tilstand af højeste lykke og Guddommelig kærlighed, som alle levende væsener stræber efter. Krishna er kilden og målet for alt, hvad der eksisterer. I dette vers afslutter Krishna kapitlet og understreger betydningen af de hellige skrifter på den åndelige vej, og det kan tilføjes, at en person skal ledes af de hellige skrifters vejledninger for at forstå, hvad hans pligt er, og hvad der ikke er, og ved at kende disse regler og principper skal han handle på en sådan måde, at han gradvist udvikler sig åndeligt.